Når hesten bliver en del af familien

 

Julen 1995 får mine søskende og jeg en pony hver af vores forældre.

Titte hed den lille shetlænder, jeg fik. Hende havde min farfar købt da hun var ca. et år gammel. Jeg har fået fortalt, at hun blev transporteret bag i hans blå Mitsubishi Pajero. (Den var nok ikke gået i dag)

Titte var som sagt min første pony. Hun var ret stædig, og til tider gjorde hun, hvad hun kunne, for at få mig smidt af. Men det var her, jeg lærte en meget brugbar sætning, som har ”forfulgt” mig lige siden.

– Jeg kan, jeg vil, jeg skal.

 

Som årene gik blev det tid til en ny pony. Skovvejens Knold – en fjordhest på 3 år.

Den første tur på ham derhjemme var knap så hyggelig. Den ene stigbøjle satte sig fast i stalddøren med det resultat, at han løb afsted med døren hængende efter sig.

Jeg havde bestemt ikke lyst til at sætte mig op på ham bagefter, men der var ingen kære mor her. Det var bare op på hesten og afsted, sagde min far.

Måske det er passende her at fortælle, at det var vores far der hjalp med hestene, da min mor var bange for dem.

Jeg red få stævner på Knold, men ét stævne husker jeg særligt.

Da jeg gik bane, var højden sat til kat. 3 ponyerne. Men uden den store stævneerfaring var jeg uvidende om, at højden ville ændre sig, alt efter hvilken pony kategori man har.

Knold var kat. 1. Så I kan nok forstå, jeg blev ret overrasket, da det blev min tur, og jeg så at springene nu var højere.

Det kunne min far nok fornemme. For som den drillepind han kan være, sagde han; Ja det har jeg lige sørget for.

 

Min farfar Poul Aage har altid været til god hjælp, også når det gjaldt hestene. Det var blandt andet ham, som kørte mig til undervisning de første par år. Og når turen gik til Endelave om sommeren, kørte han også frem og tilbage med traileren, til de nødvendige heste var på Øen. Her blev både kørt for vogn, og svømmet med hestene, imellem de mange ture ud på Øvret.

Ferierne på Endelave blev sidenhen skiftet ud med mine forældres sommerhus i Blokhus. Her har vi også heste med op.

Jeg må sige, at jeg altid har følt mig utrolig heldig og privilegeret, hvad det angår.

 

I de senere år blev Knold skiftet ud med en fuldblods hoppe. Den første hest ud af i alt seks.

Jeg er i dag mor til to børn. Christian på 14 år og Aviaya Marie på 6 år. Interessen for hestene er stadig eksisterende, og jeg deler den med min datter.

Hesten, jeg har i dag, er en tysk holstener hoppe på 19 år, Rhea Castellina. Hende har jeg haft fornøjelsen af de sidste 2 år. Hun er for mig den ultimative allround hest.

Hun står opstaldet hos mine forældre i Vrønding. Her har vi i alt seks heste og ponyer.

Som jeg tidligere skrev, føler jeg mig stadig ret privilegeret. I dag rider nemlig begge mine forældre, min niece Fie og ikke mindst min datter Aviaya Marie.

Der bliver redet mange ture i den skønne natur, og jeg nyder at kunne dele dette med min familie.

 

For hos os er hestene nemlig en del af familien.