Nyheder,  Tanja Van Willigen

Kunsten ikke at miste modet !

 

Motivation, eller mangel på samme, svært at planlægge i disse corona tider. 

 Det kan virkelig være svært at holde motivationen og træne frem mod noget når det hele tiden bliver aflyst eller udskudt pga af corona regler eller en skadet hest. 

Min udfordring er at lige så snart der er noget med hesten så lægger jeg ALT min energi i dem og det som høre til især hvis den bliver skadet. 

 

De fleste af os som udøver sport og har nogle ambitioner har det bedst med at have et mål at træne hen mod. Sådan har jeg det for det meste. Hvis jeg ikke har det så kan det hurtigt gå hen og blive med den her på ” Nå, så træner jeg bare i morgen “. Den cirkel er vigtigt at få brudt eller finde nogle andre ting at lave med hesten, hvis alt går lidt i fisk. 

Lige pt. er Corona og Herpes virus kommet godt i vejen for mig og min træning og oveni har jeg en skadet hest som ganske vist er i bedring og alt skal nok blive godt. Men dette har været årsagen til at der ikke står nogle stævner i kalenderen foreløbig. 

 

Jeg tanker alt min energi og får nye ideer og meget andet når jeg enten er sammen med hesten eller er på træningstur. Det er lidt af et ”set back” når dette er sat på pause. 

Så efter den periode med sne og frost fik min hest en skade. En kodeledsforvridning men også en overbelastning af en sene formoder jeg. Ved grundig tjek hos dyrlægen og scanning kunne dog intet findes på senen hvilket var positivt. Trods intet på scanning fulgte jeg igen min mavefornemmelse og af tidligere erfaring at bruge forsigtighedsprincippet. Så Redondo måtte lige 3 uger på boks med 2 x ½ times gåture på asfalt hver dag. Det fungerer super fint og om kort tid kan han komme på fold igen. 

Heldigvis har jeg en sød veninde som ville låne mig sin tidligere galophest som har gået nogle løb i polen de sidste 3 år men var kommet tilbage til DK. Først går der tid med at lære en ny hest at kende og derefter skulle hun introduceres til en lidt anderledes form for træning med henblik til at blive en god distancehest. Først en del arbejde fra jorden og miljøtræning, vænne sig til trafik, at være alene på fold når jeg skulle gå ture med Redondo. Hesten er en hoppe og hedder Namibia, er 6 år og en virkelig dejlig hest med potentiale til distance. På denne måde blev tiden fyldt ud med masse af arbejde og samvær med begge heste på hver sin måde trods besværligheder i corona tider. 

Når alt kommer til alt så kan de 2 heste nok følges godt af i genoptræningen og træningen sammen her om nogle uger og det glæder jeg mig vildt meget til. 

 

Jeg har denne gang ikke sat barren for højt hvad angår stævner i år men tænker at bruge året på at lave et godt COME BACK i 2022. Hvis alt går bedre end forventet så kommer vi forhåbentlig til lidt stævner til sommer og efteråret. 

Men jeg mister ikke motivationen selv om det nogle gange er svært. Men man skal huske at finde det positive frem og alt sker af en årsag og JEG GIVER IKKE LIGE OP  Denne gang er det små mål som at lære trafik, komme på fold igen efter længere boks ro og meget mere. 

Giv ikke op også selvom det ser lidt sort ud. 

I dag har min datter og jeg lige lagt stævne planer for hendes pony til 2 distance stævner i løbet af den næste 2 måneder og det glæder jeg mig til at være en del af og have mere tid til end normalt. 

Forårshilsner 

Tanja, Redondo og Namibia 

 

 

 

 

 

fb-share-icon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Wordpress Social Share Plugin powered by Ultimatelysocial