Maja Petersen

Fuldtidsarbejde og et ønske om at ride på toppen

Jeg får ofte stillet spørgsmålene – Hvordan har du tid til det? Skal du blive ved med at bruge så meget tid på hestene? Skal du ikke snart have børn osv.?

Nogle af de spørgsmål ovenfor bliver ofte stillet, ja næsten ugentlig.

Jeg er helt klar over at jeg kører et hårdt program og timerne hjemme på sofaen er få, men jeg ELSKER hvad jeg laver og derfor har jeg energien til det. Jeg sørger selvfølgelig for at få mine timers søvn, ordentlig mad og min træning i fitness er vigtig for mig.

Jeg arbejder som Financial Planning Analyst i en fuldtids stilling, hvor jeg er ret heldig at jeg ”styrer” mine timer selv, bare jeg har 37 timer i ugen.
Det gør også at jeg på den måde kan møde tidligt og gå hjem det før om eftermiddagen eller omvendt, for at have tid til at ride Dexter og Rolex inden jeg skal ud og undervise.

Jeg er ret bevidst om, hvad jeg gerne vil med mit liv og hvilke mål jeg har indenfor min sport og arbejde.
Jeg er nysgerrig og vil gerne lære nyt og med det ansvar jeg har haft siden jeg var lille pga. hestene, hjælper det mig med at koordinere opgaverne på job, tage beslutninger og derved få mere ansvar på job.

Jeg går 100% ind for at gøre tingene ordentlig og er af den overbevisning, at gør man det først halvhjertet, så skal man stoppe op og finde ud af om det egentlig er det man vil.

Det er hammer dyrt
– at have hest eller det er jo selvfølgelig individuelt hvad man gør det til, men får at jeg kan få det til at hænge sammen, så har jeg mit fuldtidsarbejde, samt min egen virksomhed så jeg kan tage ud og undervise og hjælpe andre godt på vej med deres træning.

Jeg er godt på vej tilbage til Grand prix og forventer at debutere Rolex i januar hvis alt går efter planen og Corona tillader det.

Det kræver en del træning og undervisning og jeg er derfor nød til at planlægge min tid nøje, for at have tid til alt det jeg gerne vil.

Min træning med Rolex har første prioritet og derfra planlægger jeg min arbejdsuge samt undervisning. (Dette med forbehold for møder og kollegaer) Mit arbejde er jo i sidste ende det vigtigste for at økonomien kan løbe rundt 😊

Hver 3 uge er jeg til undervisning i Haderslev og da møder jeg først på arbejde kl. 12.00 og arbejder længere tid den dag. En fleksibel arbejdsplads er guldværd.

Jeg vil rigtig gerne tilbage i toppen, med internationale stævner samt det danske senior mesterskab. Det kan også godt lade sig gøre med fuldtidsarbejde + den undervisning jeg selv har. Planlægning er derfor vigtig og jeg planlægger altid den kommende uge i weekenden, så jeg præcis ved hvor og hvornår jeg skal være på job, være ved hestene, om det er Dexter eller Rolex der skal rides først, samt tidlige morgener og sene aftener + en god nattesøvn.

Livsstil
Med den livsstil jeg lever er det vigtig at personerne omkring mig forstår det, så jeg ikke skal have dårlig samvittighed over at min kæreste kun ser mig 3 timer om dagen. Jeg er taknemlig for dem i stalden der hjælper med at tage mine bokse de dage det brænder på med tid.

Jeg ønsker at få min egen lille gård med Daniel en dag, og derfor skal der arbejdes hårdt, for at kunne spare op mens man har to heste på rideskole.

Det er et valg JEG har taget, at beholde begge heste og træne på det niveau jeg gør.

Så længe det er det der gør mig glad, skal det ikke ændres fordi jeg har travlt eller andre mener det er på tide at jeg får børn, slapper mere af eller hænger ud på cafeerne.

 

fb-share-icon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Wordpress Social Share Plugin powered by Ultimatelysocial