Gitte Burgaard

Angst for det uperfekte!

Kender I det? Man rider rundt derhjemme og syntes det kører super, man er helt klar på vej i den rigtige retning. Så står der tilfældigvis en med telefonen fremme og tager en stribe video. Man tænker YES det er så meget et FB moment det her. Så ser man videoen og bliver skuffet. For det ikke var perfekt. Ja uh ha da, det er rigtig fint, men ikke perfekt! kan jeg nu tillade mig at dele det på FB/ instagram- er det godt nok?

Find glæde i de små ting.

For mig har det været super vigtig at finde glæde i de små ting og huske at værdsætte dem.

I en travl hverdag, hvor jeg i et eller andet omfang konstant er under press. Gerne vil yde alt, hvad der er muligt. Ved bla. stævner, fremvisning af salgsheste og undervisning har jeg fundet ud af, hvor vigtigt det er for mig at være i nuet. Virkelig glæde mig over de små ting. Ikke kun over “insta moments”, men virkelig over de små ting som lykkes. De er ikke perfekte, men de giver ro og glæde i maven, fordi jeg ved, jeg er på vej i rigtig retning.

Det er noget jeg har lært efter hånden, igennem årerne, at være mere i nuet. Virkelig sætte pris på de små ting. Ikke hele tide føle jeg skal gøre noget andet eller mere. Stille mig tilfreds. Ikke dermed sagt at man skal stoppe med at udvikle sig/ blive bedre, for det skal man ikke, men huske at glædes over man er på vej, den rigtige vej.

Det kan være noget så banalt, som at have lukket heste ud en tidlig sommermorgen, og bare glædes over at have muligheden for at lave det, jeg syntes, er aller mest fantastisk. At skridte ud igennem græsmarken og se de små rålam, eller ræveunger lege i morgensolen. Det første Changement på en unge hest, som bare har haft rigtig svært ved det. En solgt hest, hvor man syntes man har ramt et rigtig godt match. At komme sent hjem og maden står klar, eller opvaskemaskinen er tømt. Alle de små ting, som giver glæde i hverdagen, og som er små brikker til at hele puslespillet hænger sammen.

Langt fra perfekt. Men denne hest har haft så svært ved changementer, så glæden over hun begynder at forstå konceptet er stor. Vel vidende at der er lang vej endnu. Så glæd dig over de små skridt.

Follow your Guts

moment of happiness
A, little moment of happiness. En dag i traktoren mens min far og jeg kører wap ind.

Hvad vil jeg så med dette lille indlæg. Nok reelt bare sige, at man skal huske at værdsætte de små fremskridt i hverdagen. Det er fint med store mål og del mål. Dem har jeg også! De er rigtig vigtige for at holde næsen i sporet og vide hvilken retning man skal i.

Men jeg syntes virkelig det er vigtigt, at have fokus på, hvad gør mig glad/ lykkelig, fordi jeg tror det er der, jeg præsterer bedst. Når man er den bedste version af sig selv.

Det kræver mod, at man finder ro i den man er og tør stå ved det. Samt turde ændre det, hvis det du laver ikke gør dig glad. Du kan være ridende på nok så god en hest, have de flotteste forhold, men har du ikke tankerne og mindsettet med, når du sætter dig i sadlen, så bliver det kun halvhjertet. Mange ryttere begynder at skifte ud i udstyr, underviser, heste etc, men nissen flytter med, langt de fleste gange, fordi det er mindsettet som ikke er rigtigt, og det kræver faktisk lidt mod at finde ud af, hvorfor man ikke er god nok.

 

Pokerface

Det har været en rigtig lang process for mig, at finde balancen i det hele som selvstædig, og jeg øver mig stadigvæk.

Jeg har lidt af et pokerface og bliver ex. aldrig rigtig nervøs ved ridestævner eller eksamen. Der kender jeg “reglerne” og har kun mig selv at takke for, hvis tingene ikke lykkes.  Men det at vise heste frem for kunder eller for ejeren har været rigtig svært for mig, netop pga angsten for det uperfekte! For selvom hesten har været i opadgående kurve og man syntes den udvikler sig. Hvad så hvis ejeren ikke er enig, og henter hesten? Hvad hvis kunden, som prøver hesten, bare syntes, man har redet det helt vildt dårligt og siger det til alle dem de kender? Eller de elever som rider hos en, pludselig oplever en periode, hvor tingene ikke rykker helt så hurtigt som det har gjort, flytter de så?

Efterhånden har jeg lært at hvile i mig selv og “follow my gut”.  Jeg har erfaret, at det gør mig til en bedre rytter/ kone/ veninde/ underviser etc. når mavefornemmelsen er god! Så flyt fokus væk fra, hvad andre har af muligheder og hold fokus på hvilken vej du selv skal.

Lad dig inspirerer, men ikke begrænse af andre. Omgiv dig med mennesker, som gør dig til en bedre version af dig selv. Så det bliver det glæden over det at være “på vej den rigtige vej” som overskygger angsten for det uperfekte.

 

 

fb-share-icon

2 kommentarer

  • Karen Bruun

    Du rammer godt nok plet 👍🏻😳 Kender følelsen alt for godt selv ☹️
    Vi husker at tage billeder, af øjeblikke vi glemmer at nyde – vi burde glemme at tage billeder og nyde øjeblikket 🥰🦄

    Sociale medier er skønt, men der er en bagside af alt ting.

    Du gør det godt – skulderklap herfra 💪🏼

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Wordpress Social Share Plugin powered by Ultimatelysocial