Ridelighed?

Noget, jeg har skænket nogle tanker det sidste stykke tid ,er begrebet ridelighed, og hvordan det skal forstås. Jeg har ofte tænkt, når jeg har set championater og kåringer, at det var svært helt at gennemskue, hvad definitionen af ridelighed egentlig er. Ofte synes jeg, at det også har været hestene med bedst kvalitet, der har fået højest karakter i ridelighed (og givetvis, så har mange af de bedste heste også dygtige ryttere), men har også ofte oplevet at se en hest, der gjorde sit arbejde rigtig godt og var fint redet fået en noget mindre karakter umiddelbart fordi dens kvalitet bare ikke rakte lige så langt.

Ridelighed og lydighed i dressur programmer er defineret som en hest, der er klar på opgaven og har en lethed ved opgaven, den bliver stillet og er opmærksom på rytteren, og det er her, jeg synes, det bliver svært. Mange heste er i dag så gode, at de (især i unghesteklasserne) får tingene til at se nemt ud, fordi det er nemt for dem fysisk at udføre opgaven. Det gør, at den hest, der så er mindre beriget gangartsmæssigt, og måske bare ikke hænger helt lige så godt sammen, ofte udfører de enkelte øvelser mindre imponerende, men ikke nødvendigvis mindre korrekt, hvis der er lagt god træning i den, og ofte er mere ridelig (mentalt) fordi opgaven egentlig er sværere for den fra starten af og derfor kræver en større indsats og bedre ridelighed for at kunne udføre det, vi beder den om.

Men det leder igen også til spørgsmålet, hvad er ridelighed? Jeg oplever ofte med de heste jeg har i træning, at dem, der kan blive mest ridelige, er dem, der også kan komme til at volde størst udfordringer på sigt, når de skal videre. Det er mange gange sensitive heste, der er opmærksomme på alt, hvad rytteren gør og prøver at behage rytteren, men de kræver også en rytter, der har god kropskontrol og tydelige signaler, da hesten ellers bliver meget forvirret, fordi den får flere forskellige signaler på en gang fra rytteren af og så måske til sidst siger fra, fordi den simpelthen ikke ved, hvordan den skal gøre tingene rigtigt. Oplever også rigtig ofte, at en hest bliver stemplet som ”ikke ridelig”, fordi den bare ikke fysisk er klar til at honorere det, den bliver bedt om. Det kan også være hesten, der længe har været sød, men så begynder at sige fra fordi fundamentet ikke har været godt nok fra starten af til, at man kan bygge videre på det, når det ikke længere kun handler om store bevægelser.

Ridelighed i min verden er ligesom øvelsen parade i et program – Det er noget alle heste burde kunne få en lige god karakter for uanset kvalitet.  Det var derfor også rigtig positivt at se Daniel ride de unge hest i Herning og høre hans kommentarer til, da det virkede til, at det mere var hestens forståelse for signalerne, der betød noget, og hvordan den fungerede igennem kroppen, og om det var en hest, hvor det var dens fremtidige karriere, der var vigtig i stedet for, at den skulle kunne præstere stort her og nu.

Ridelighed i mit hoved er langt hen ad vejen det samme som en god arbejdsmoral og en hest, der siger ja tak, til det man beder den om. Det er bare vigtigt i denne her sammenhæng , at huske, at en hest, lige såvel som os selv, godt kan gøre en god indsats uden at komme med det rigtige ”svar” i første omgang – på samme måde som, at jeg kan godt prøve på at gøre det rigtigt, det min træner beder mig om, men det betyder bestemt ikke, at jeg får det rigtigt i første forsøg – på samme måde som, at jeg ikke tænker, at hesten er dum fordi, der er noget den ikke forstår eller har svært ved, når jeg kan mærke, at den gør en indsats.

Jeg tænker, at ridelighed på mange måder er super svært at bedømme, da ridelighed også mange gange er noget vi bedømmer ud fra egne behov og kompetencer – ment på den måde, at hvis du er en forsigtig rytter, er en ridelig hest måske en hest, der aldrig træder ved siden af, hvor det for en anden rytter ville være en doven hest og omvendt.

Jeg kunne godt tænke mig, at der kom mere fokus på, hvad ridelighed er i forhold til den retning, hvor vi gerne vil se at ridningen udvikler sig hen imod, for det er svært nogle gange helt at gennemskue, da det ikke nødvendigvis er entydigt, hvad god ridning er i dag, og mange gange er definitionen af god ridning en ting, men hvad der bliver bedømt efter på stævnepladser og til kåringer, kan være en helt anden ting.

Derfor kunne jeg også godt tænke mig at høre, hvad du tænker god ridelighed er? for synes ikke altid det er så simpelt, som det nogle gange bliver gjort til.