Frirum er på hesteryg og motivationen til at træne
Kalenderen siger snart vinter og det er ikke altid det mest motiverende vejr at skulle ud til hestene i.
Jeg har hestene stående hjemme og har en udendørs ridebane, så når vejret melder sig med regn, blæst og kulde så kan det en gang i mellem være svært at finde motivationen til at skulle ud at ride.
Men mit frirum er når jeg sidder på ryggen af en hest. Her bliver der både koblet fra, ladet op, tænkt store og små tanker og ikke mindst er det både fysisk og mental træning.
Når man udøver en sport hvor der er et andet levende væsen indblandet så er ens egen og hestens humør, dagsform og ikke mindst sundhed meget afgørende for hvad dagen bringer træningsmæssigt. Hvis mit humør ikke er på toppen så kan træningen den dag “bare” bestå af at skridte en lang tur, også selvom planen sagde noget andet for dagen. Det er ofte disse dage hvor frirummet er meget kærkomment.
Andre dage er både jeg og hest topmotiveret til at træne igennem eller lære nye ting, disse dage er springende punkter for udviklingen, men de andre dage med kun skridt er mindst lige så vigtig – også for hesten.
Især i disse tider hvor der ikke bare er mulighed for at ride stævne som man ønsker, skal motivationen komme af andet end lige træning til næste stævne eller event. I disse dage skulle Christmas Show være afviklet og jeg havde meldt Credenza, men desværre kunne det ikke afvikles under corona restriktionerne og derfor er det aflyst.
Man kigger ind i en fortsat usikker tid med hensyn til stævner. Hvornår bliver det så normalt at stævner kan afvikles “næsten normalt”.
Heldigvis afvikles undervisning rimelig normalt, jeg får springundervisning hver tirsdag og det er et motiverende element i den samlede træning. Der er også rig mulighed for at træne terræn selvom det er blevet vinter, f.eks. hos Stald Jørgensen i Kalundborg.
Så for nu fortsætter træningen som vanligt, også selvom det kan være svært at vide hvad man egentlig træner til. Især når jeg normalt er drevet af stævnerne. Så finder jeg nye mål som er motivationen til at fortsætter.
Jeg har lige været til første springtræning med min unghest som jeg selv har avlet, det var en kæmpe lykke og meget motiverende for mig. De øjeblikke skal man holde fast.
Louise Nielsen
Hej, Jeg hedder Louise Nielsen, er 35 år og militaryrytter. Jeg bor på fyn sammen med min mand og vores tre børn, samt hund og 3 heste. På CV'et er bl.a. flere guldmedaljer for hold til Nordisk Mesterskab og individuelt sølv også til Nordisk Mesterskab. Derudover har jeg redet mere end 50 internationale stævner rundt omkring i Europa. Min tidligere tophest Hooker Skovgaard nyder sit otium hos mine forældre. Nu jagter jeg min nye militarystjerne. Jeg har lige nu to rideheste, som er primært militaryheste. Begge heste fodres med det bedste foder Eggersmann Struktur Equichamp, samt får tilskud af Eggersmann elektrolytter.
