At rejse langt med hesten, over flere dage.

At rejse langt med hesten ….

Denne gang bliver det måske et lidt længere skriv.

Efter mange år i distancesporten har jeg efterhånden fået en masse erfaring i at rejse langt med mine heste og dette vil jeg meget gerne dele med alle jer derude.

Mange ryttere undervurderer desværre ofte hvor meget det kræver af hesten at rejse over lange strækninger eller over flere dage. Der sker en større belastning under transporten.  Muskler, luftveje bl.a. er i risikozonen samt at hesten bliver udsat for en stress påvirkning, som kan variere fra hest til hest men den vil altid være der i én eller anden grad.

Nogle heste viser det udadtil og andre lader sig ikke mærke med det, men det er sikkert at der er en påvirkning som kan have stor betydning for hvor godt hesten vil præstere. Tiden fra ankomst til stævnepladsen og til selve konkurrencen kan have stor betydning for et godt resultat idet det tager en vis tid for en hest at komme sig efter en lang og ofte anstrengende rejse.

Jeg vil denne gang berette om min rejse til Samorin i Slovakiet hvor jeg skulle deltage i et stort internationalt distanceridt – et CEI2** 120km med hesten Redondo her i efterårsferien. En rejse på 1300 km fra min bopæl i Jelling.

Der er flere ting som er vigtig når man skal rejse så langt. Derfor vil jeg prøve at liste op hvad der er vigtigt, også når der sker ting man ikke havde forventet.

Dette oplevede jeg nemlig her i oktober, da vi rejste til Samorin med Redondo som jeg nu har haft i ca. 2 år men første gang vi skulle rejse så langt.

Hans første rejse var til Holland sidste år, hvor vi mærkede en lille snært af, at han  ikke kan lide at gå alene på folden, når han kan se andre heste som står langt væk fra ham. Det gør ham meget urolig. Hestene skal helst gå lige ved siden af ham eller han skal være HELT ALENE.

Selve rejsen har jeg naturligvis planlagt i god tid hjemmefra med aftaler om overnatningssteder undervejs idet en rejse på det antal km i min optik altid kræver en overnatning af hensyn til hestens velbefindende og ligeledes for de tobenede som også har brug for hvile.

Dag 1. 

Første overnatningssted for Redondo var i nærheden af Dresden – i en lille hyggelig landsby Maxener. Det er  en køretur på 800 km og som udgangspunkt det max antal km  jeg kører på 1 dag med hesten.

Undervejs har Redondo masser af hø i traileren, men han spiser desværre ikke meget mens vi kører. Aftenen før giver jeg Redondo en pasta til musklerne Freebute fra Cavalor samt 1 mere om morgenen således at hesten ikke danner for meget mælkesyre under rejsen. Ligeledes får Redondo Gatroguard til forebyggelse af mavesår.

 Når vi holder pause undervejs, så spiser han hø eller opblødt mash, heucubes og roe piller og bliver tilbudt vand samt lidt forkælelse med gulerødder og æbler. Redondo kan godt lide at blive håndfodret og det er for det meste mig selv som står for det.

Vi stopper ca. hver 4 time hvor Redondo kommer ud af traileren og bliver gået med ca. ½ time. Er der noget godt græs så får han lov at hygge sig lidt med det. Jeg prøver altid at få ham til at tisse men det er ikke altid det lykkes. Han får som sagt tilbudt sine forskellige slags af vådt foder og lidt hø. Vi får ordnet traileren så den er frisk og ren igen til at køre videre. Vi prøver som regel at finde nogle rastepladser hvor der er en del grønne områder og godt med plads. På denne tur var der dog godt fyldt op med lastbiler da vi kørte i weekenden men det gik fint alligevel. 

Til første overnatning var det en tur på omkring 11 timer. Ved ankomsten til stalden fik Redondo godt 1 times gåtur mens andre gjorde boksen klar med hø og  vand. 

Vi har også altid vores eget vand med til de første par dage, da vandet i andre lande godt kan smage meget anderledes end det der hjemme.

Her i Maxener var det helt perfekt for ham. En fin lille stald hvor han var helt alene og masser af ro og fred. Det elsker Redondo. Han har ikke lyst til at forholde sig til alt muligt uro da det nemlig godt kan stress ham lidt.

Natten gik fint. Redondo havde spist alt sit våde foder og spist en masse dejligt hø. Men ikke drukket så meget. Heldigvis får han en hel del væske gennem sit våde foder så ingen bekymringer her. Han havde også ligget ned og hvilet sig hvilket er et godt tegn på, at han har slappet rigtig af og klar til det sidste stræk til Samorin.

Dag 2.

Det sidste stykke vej var på ca. 500km og vejret var strålende, så vi kunne nyde den flotte natur gennem Tjekkiet. Vi have et enkelt stop undervejs og ankom omkring kl. 1400 til stævnepladsen. Det er et kæmpe ridested med flere kæmpe store stalde, ridehaller, ridebaner, galoptrack osv., Tip top forhold for hestene. Da vi ankom var der stor aktivitet da der var spring- og dressur stævne på stedet.

Når vi er landet er første prioritet naturligvis hesten. Efter at være kommet ud af traileren går én af grooms en times tid med Redondo mens øvrige får styr på hvor boksen er, som han skal være opstaldet i her under stævnet. Stalden er kæmpe stor og jeg mener virkelig kæmpe stor! Vi blev hjerteligt modtaget og fik vist boksen hvor for øvrigt alle distancehestene skulle være, men vi var jo de eneste som var ankommet så tidligt. Boksene er super fine og store og der var spåner, halm og hø fik vi også med det samme.

Vi fik alt gjort klar med vand, hø og lidt foder. Vi taper altid vandkoppen til, således han kun kan drikke af sine vandspande, som han er vant til hjemmefra og jeg på den måde kan holde øje med hvor meget vand han drikker. Det er nemlig ikke let såfremt hesten drikker af en vandkop.

Vi stiller altid 2 vandspande frem – 1 spand med salt og 1 spand uden salt så kan Redondo selv vælge. Det er vigtig at vænne sin hest til at drikke vand med en afstemt mængde salt (0,9 gram salt til 10l vand) derhjemme, således at hesten er vant til lige den smag. Det betyder meget hvis hesten kan drikke vand med en saltblanding også under et ridt for på den måde at opretholde saltbalancen. 

En vigtig pointe her er at huske på at alt skal være afprøvet i god tid derhjemme og aldrig starte på noget nyt til et stævne!

Vi bruger heller aldrig krybben i boksen. Der kan være rester af gammelt foder og vi dækker den også gerne til. Det vil altid være et risiko moment da man aldrig ved hvad der har være i den krybbe og ingen af os bryder os om at hesten ad den vej skulle blive udsat for forbudte stoffer.

Inden han kommer i boksen, mønstrer vi ham så vi er sikre på at han løber som han skal. Alt ser fint ud.

Han kommer i boksen , og han ser ud til at være tilpas.

Jeg syntes det trak lidt ind da det var åbne stalde og ikke en lukket stald. Vi ville sætte et dækken op som beskyttelse….. Så slog det klik og et par heste vrinskede ( Han kom lige i tanke om, at han ikke kan lide at være helt alene ). Der var et springstævne på ca. 500 heste som var ved at være slut da vi ankom til stalden… Og vores boks var helt nede i det fjerneste hjørne.

Redondo blev meget urolig og det lod ikke til at gå i sig selv. Min mavefornemmelsen sagde mig, at jeg skulle flytte ham, men tit så falder hestene til ro når man går væk .. Så det prøvede vi og vi var væk i den tid det lige tog os at finde det hus vi skulle bo i hele ugen.. Vi fik pakket ud og noget sagde mig at vi skulle ud og tjekke at han var faldet til ro..

Mit motto her er inden jeg fortæller videre  HUSK AT STOLE PÅ DIN MAVEFORMELLESE , uanset hvad andre siger. Den tager ALDRIG FEJL. Men sådan lære man hele tiden.

En hver anden hest kunne også være faldet til ro med det gjorde Redondo så ikke.

Jeg og min mor kører ud til stalden og møder en meget stresset hest som er klask våd af sved af at have løbet rundt i sin boks.… Mit hjerte stod stille og jeg var meget bekymret. Min første tanke var, at vi heldigvis var ankommet allerede søndag og stævnet først var om lørdagen, så der var en god mulighed for at Redondo ville komme sig helt og blive klar til ridtet. Jeg og min mor var enige om at Redondo selv havde klaret at få redet eventuelle ophobninger af mælkesyrer og dermed stivhed ud af kroppen. Hans muskler var fuldstændig bløde og dejlige…

Vi måtte dog i gang med at finde et andet sted til ham Med hjælp fra staldpersonalet fandt vi en boks ved siden af 3 springheste som først skulle rejse mandag morgen og samtidig fik vi tildelt en boks i én af vinterstaldene til de næste dage. Vi stod nemlig i sommerstalden som er super super fin men ikke helt lukket. Der faldt ro på Redondo da han fik selskab. Han startede med at drikke en masse vand og gav sig til at spise hø. I det store og hele ”back to normal”! Vi gav ham en gang akupressur især på punkter som har med tarmsystemet at gøre for at sikre at tarm lydene skulle blive ok da de var til stede men en smule lave. Inden vi tog derfra var de normale igen, så vi kørte mere rolige hjem til vores overnatningssted. 

I huset hvor vi overnattede spiste vi dejlig aftensmad sammen med mit crew og havde en hyggelig aften sammen. 

Jeg var dog stadig en smule bekymret og spændt på hvordan Redondo ville komme igennem natten. Derfor stod jeg meget tidligt op da jeg vidste de andre 3 heste skulle rejse kl. 0700.

Heldigvis blev min bekymring gjort til skamme, da han havde spist alt sit foder og en masse hø og var meget veltilpas. Her viser en masse vådt foder sit værd, idet det er med til at fylde væske depoterne op. Så betyder det i første omgang ikke så meget, at han ikke havde drukket så meget. Der var jo stadig mange dage til selve ridtet, så alt skulle nok falde på plads. 

Efter at have gået tur med Redondo, kørte jeg tilbage til huset for at spise morgenmad sammen med mit crew.

Derefter kørte vi alle tilbage til stalden for at få Redondo striglet, og klart han var noget indsunken bagtil på grund af manglende væske, men som sagt var der tid nok til at det også kom på plads.

Vi gik endnu i fuld vished, om at stævnet ikke var i fare, da der var en del tilmeldte, og vi vidste inden afrejsen, at arrangørerne ikke have planer om at aflyse ridtet.

Men en telefonopringning kan hurtigt spolere det hele! Vi blev kaldt til et møde med arrangørerne, som desværre måtte fortælle os, at Slovakiet lukkede ned om torsdagen, og de var blevet pålagt ikke at afholde stævnet! Vi har naturligvis hele tiden været vidende om, at corona kunne komme på tværs, men vi havde ikke forventet det lige her. Stor skuffelse men mit crew og jeg havde nogle dejlige dage alligevel, og jeg lærte endnu mere om Redondo, som har været så fin at rejse med. Han er og bliver jordens rareste hest – ingen tvivl om det.

Vi besluttede at blive til onsdag. Både mandag og tirsdag begyndte Redondo at falde fint til. Jeg starter gerne med en god gåtur inden hans morgenmad, og han spiser fint i hans eget tempo. Fordelingen af foderet er en smule anderledes, end når han er hjemme i sine trygge rammer.

Redondo blev i sommerstalden, og det fungerede ok efter de andre heste var rejst. Jeg tog ham over i ridehallen og motionerede ham der. Vejret var simpelthen blevet så dårligt med masse af regn, og derudover på gåture hver dag.

Så meget læring til trods for at vi ikke fik lov at ride, og derfor føler jeg ikke, at rejsen var spildt. Jeg har fået endnu mere viden om Redondo, og kan fremadrettet tage højde for hvordan han fungerer bedst.

Man ved aldrig, hvad der kan ske på sådan en lang rejse. Derfor er det så vigtigt at rejse i god tid. Jo større er sandsynligheden for at din hest kan præstere optimalt på stævnedagen, og eventuelle problemer kan blive løst inden.

Der er ikke en facitliste da alle heste er forskellig, men det er vigtig at sætte sig ind i hvilke påvirkninger lange rejser har på hesten. Det er endnu vigtigere at kende sin hest til bunds, og være opmærksom på de usynlige reaktioner som helt sikkert er der, og at de er uforudsigelige ting, som kan ske under en transport.

Onsdag startede hjemrejsen, men Redondo synes nu at det var alt for tidligt, da han ikke havde været ude at ride langt. Efter få minutter overgav han sig dog, og han har taget den lange tur virkelig flot. Hjemrejsen var med overnatning igen i Maxener ved Dresden, og her ventede den dejlige boks igen, hvor Redondo havde en god nat og vi andre ligeså.

Jeg havde håbet at kunne få en national 80km her i DK, men her har corona også sagt stop. Ærgerligt, men jeg håber på nogle spændende rejser og stævner i 2021

Kærlig hilsen

Tanja van Willigen