galop i marken
Gitte Burgaard,  Nyheder

A Happy Athlete

Dette lille skriv indeholder mine tanker om, hvordan jeg forsøger at holde mine heste (både egne og kunde heste) glade og sunde, selvom de bliver brugt i sporten.

 

Mine trænings tanker

galop i markenJeg har efterhånden været i gamet en del år. Jeg har rigtig mange heste igennem hænderne i dagligdagen. Det vigtigste redskab for mig til at holde hestene glade og sunde er sund fornuft og at følge min mavefornemmelse.

I hesteverden har vi alle sammen, hvert vores træningssystem. Nogle heste trives med 5 dages arbejde og fri i weekenden. Nogle heste skal have mere varieret arbejde for at holde gejsten og “Ja-hatten” på. Det er vores opgave som rytter, at finde den letteste vej fra a-b for den enkelte hest. Vi skal slide mindst muligt på dem. Gøre dem stærke og holdbare og holde gejsten i top.

 

Varieret dagligdag

Stort set alle vores heste arbejde max. 2 dage dressur, en dag med andet arbejde. 2 dage dressur, en dag med andet arbejde vandbåndog en fridag.

Jeg syntes langt de fleste heste trives godt i det system. Dressur arbejdet bliver self. afvekslet efter, hvor hesten er henne i sin træningskurv, samt hvad jeg føler der er behov for at have fokus på.

Jeg er så privilegeret at have investeret i et vandskridtbånd. Alle hestene arbejder minimum en dag om ugen på vandbånd og flere af hestene to gange om ugen. Den ene gang typisk løsgørende, den anden gang mere styrketræning i højere vand.

Vi bruger også vandbåndet som restitution, efter en hård stævneweekend, for at få syren ud af kroppen og restitueret de trætte ben.

Udover båndet bruger vi også longering over bomme, primært i kapsun. Jeg syntes det giver er godt billede af, om hesten arbejder løsgjort i sin overlinje, og om der har sneget sig nogle skævheder ind jeg skal være obs på i træningen.

 

Sidst men ikke mindst bruger jeg ture i terrænet. Både de daglige skridtture ud efter arbejde, for at få lidt frisk luft i næsen, men også galoparbejde i bakker, er også noget jeg bruger rigtig meget. Hestene syntes det er en fest og giver en masse godt humør, at ride videre på.

 

Fold

Noget som kan dele vandene blandt hestefolk er fold! og det er noget som alle har en mening om. Min klare holdning er, at alle heste skal på fold hver dag, i alt slags vejr.

Det giver sunde, stærke og glade heste. Det er vores opgave, som ejer at tilpasse folden og foldtiden, så den enkelte hest trives bedst muligt, men alle heste skal ud hver dag. Langt de fleste af vores heste går ude fra 7-13 hver dag. Lidt længere i sommeren og lidt kortere, hvis det er hård frost eller voldsom regn.

Vores rate af de berygtede foldskader er heldigvis minimal. Vi gør meget ud af at få sammensat nogle homogene flokke, hvor hestene trives. Samt forsøger at “læse” hestene, så blæser det voldsomt en dag, kommer de ind, inden der går gak og løjer i den og man har 30 heste, som stormer rundt, for jeg tror det er det, som giver skaderne. Derudover har vi god afmærkning mellem foldene, og tråd med samlere, som springer, hvis der skulle komme en hest i hegnet.

 

Og alt det andet

Når alt det ovenstående er sagt, så må vi desværre også bare erkende. At lige meget, hvor godt man passer på sine heste, kommer de bare galt behandling af Fysafsted nogle gange. Når uheldet så er ude, er det super vigtigt med et godt team, man stoler på, så man hurtigt kan få kigget på skaden. Få den udredt og behandlet.

Der er det bla. super vigtigt med en dygtig og lydhør dyrlæge, som også reagere på “den lille mavefornemmelse” af, at der er noget, som ikke er som det plejer.

Derudover er en super dygtig smed også vigtig. Både for at hestene kan yde bedst muligt i det daglige, men også ved hovbylder, såleknudsninger etc. så det kan blive behandlet hurtigt og korrekt.

Desuden har jeg samarbejde med en heste fysioterapeut. Hun kan fange de små ting, inden de bliver til en skade. Samt gøre mig opmærksom på, hvis der er noget i træningen, jeg skal være særlig opmærksom på.

Sidst men ikke mindst, en dygtig sadelmager. Ikke fordi en ny sadel løser alle problemer, men fordi en utilpasset/Skæv/ for smal sadel skaber rigtig mange unødige problemer.

Fodring

Fodring er også en vigtig del af et godt management og nok den som kan forvirre folk mest.

Der er så mange produkter på markedet, som lover en masse fantastiske ting. Jeg kan gode lide at “Keep it simple”.flotteste vinterpels

Vores fodring består af et godt grovfoder. Vi bruger tør wrap af egen avl, i rigelige mængder. De fleste heste Får 10-16 kg wrap om dagen. Derudover får de 3-4 kg halm at pille i,  så de ikke kører tør i løbet af dagen.

V fodre i automater 10 gange om dagen og bruger et Pelleret færdigfoder fra Møllernes. De fleste heste, får ml. 1,5 og 2 kg om dagen, 0,5 kg lucerne og elektrolyt og det er faktisk det. Super nemt. Hestene stor trives og er ekstrem flotte i pelsen og med god huld, energi og blodprøverne er knivskarpe. Dem som har behov for lidt ekstra, ifb med hård træning etc. får 0,5-1 kg struktur equichamp fra Eggersmann sammen med. Her i vinter halvåret bruger vi Hautkur ( et zink tilskud) fra Eggersmann, hvis de har tendens til muk og hud problemer. Derudover får de Beetfor og lidt lun mash til eftermiddagshygge.

 

Det var mine tanker omkring, hvordan jeg forsøger at holde mine heste fitte og sunde. Der er ingen patentløsning på at holde hest. Tag udgangspunkt i den enkelte hest, og er der noget som ikke virker, følg din mavefornemmelse og reager på de små ting og find nogle mennesker du stoler på til at råde og vejlede dig hvis du er i tvivl.

 

 

 

fb-share-icon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Wordpress Social Share Plugin powered by Ultimatelysocial