Tanker på en solrig forårsdag…

 

For mig, som ”hestepige”, er foråret den mest spændende tid på året. Unghestene smider deres vinterfrakker og viser stolte frem hvad vinterens forplejning har bidraget med, hingstene spiller kåde op til de hopper der er i brunst på den anden side af hegnet og de hopper der er i fol står med deres runde maver, hviler med lukkede øjne og nyder bare solens varme…

 

Det er mindst 20 år siden jeg har siddet på ryggen af en hest, så hvordan kan jeg betegne mig selv som hestepige – og hvornår startede det – det med interessen for heste?

 

Jeg har som så mange andre med heste/ponyer, gået til ridning som barn, men ikke ret længe – det var ikke der interessen var. Jeg ville langt hellere strigle og hygge om hestene. Og heldigvis for mig, boede jeg som barn nabo til Søren og Gerda Jørgensen, som avlede Shetlandsponyer på Stutteri Skovvangen. Der brugte jeg uendelig mange timer af min fritid som barn og ung. Deltaget i utallige plag- og dyrskuer i det meste af landet, kåring af både hopper og hingste, været med til at tage imod føl, klargjort ponyer til salg og gået tusindvis af kilometer med en Shetlandspony ved min side.

Søren har lært flittigt fra sig af al sin viden om Shetlandsponyen, alt fra avl, eksteriør, håndtering og træning m.m. Den viden og interesse har jeg taget med mig, og danner grundlag for mit eget lille Stutteri i dag.

 

I 2003 købte Carsten og jeg en lille ejendom ved Staksrode, og samme år flyttede den første Shetlandspony også ind på gården. Jeg var nemlig så heldig at få et af årets hingsteføl i indflyttergave af Søren og Gerda. Han hedder Skovvangens Dupon og han har her i april fejret sin 17-års fødselsdag. Han er i mellemtiden blevet kastreret, og fungere i dag som onkel for unghingstene – og er guld værd når der skal fravænnes føl.

 

Nu skriver vi år 2020 – og vi bor her stadig, Carsten og jeg, sammen med vores to døtre Karoline og Clara. Ponyflokken tæller p.t. 8 stk. fordelt på 4 hopper, gamle Dupon og 3 unghingste. Forhåbentlig er der to mere på vej, da to af mine hopper gerne skulle være i fol.

Den ene, Porsgaards Emlyn S3866, en hoppe jeg selv har avlet, har termin om få dage og er så småt begyndt at sætte yver. Så nattesøvnen er sat på standby fra nu af og til hun har folet – en af forårets små glæder! Og det er det hele værd når man ser et velskabt føl i boksen og høre hoppens første brummen mens hun kigger om på føllet – så glemmer man alt om hvor træt man er…

 

Jeg synes det spændende ved at avle, er at se om den kombination af hingst og hoppe man nu har udvalgt, giver den avls-fremgang man håber på. Det føl som kommer til verden, her på gården, inden længe, er en 2. generations Porsgaard Shetlandspony og jeg har både mor og mormor gående.

 

 Jeg købte Gyldenlunds Emilia S4041 som føl i 2005. Hendes blodlinjer passede til det jeg søgte og gerne ville avle videre på, på sigt. I 2011 skænkede hun mig det smukkeste hoppeføl efter Skovvangens Nick SH295, som fik navnet Porsgaards Emlyn S3866. Hende har jeg udstillet flere gange, og med ganske fine resultater. Blandt andet blev hun Bedste 2 års hoppe med 45 point (9-9-9-9-9) til Efterårsshow i 2013, og gik Fløj i goldhoppe holdet med 23 point og ærespræmie ved Dyrskuet i Horsens i 2016.

Nu venter vi så spændt på hendes andet føl, efter hingsten Waulkmill Woodpecker SH774 kåret i 1. klasse, Standart Champion og Overall Reserve Champion ved hingstekåring i 2015. Og håber på den kombination lever op til forældrenes kvalitet, ligesom storebror Porsgaards Ewolution på 3 år til fulde gør.

 

For mig er den daglige omgang med hestene og i særdeleshed aftenfodringen, hvor alle står og gumler hø, ren terapi for sjælen og en dejlig måde at runde dagen af på.

Hestepige – det vil jeg mene jeg er – men i en helt anden forstand end den traditionelle form, hvor ridningen er omdrejningspunktet.

 

Håber I nød at læse med

/Trine Porsgaard