Louise Nielsen,  Nyheder

At avle sin – forhåbentlig – kommende stjerne

For 6 år siden havde jeg en rød smuk angloaraber hoppe, Queen Bee. Desværre kunne hun ikke bruges som ridehest, så jeg valgte at prøve, at avle min egen kommende militaryhest.

Jeg har aldrig avlet før, så gode råd var dyre og mest af alt: hvad ville der komme ud af det – det kan være kæmpe succes eller totalt fiasko.

Hurtigt faldt valget af hingst på Escapology T, sprang godt og flot figur. Så startede det, dyrlægetjek og bestilling af sæd. Heldigvis var Queen enormt nem at ifole så der var gevinst i første forsøg. Men nu startede ventetiden. Først den lange tide hvor hun gik drægtig og jeg bare skulle sørge for at hun havde det godt. En aften i maj begyndte mælken at løbe, puha så var det nu. Queen havde åbenbart travlt, så da jeg gik i stalden for at se til hende senere den aften kunne jeg høre hun arbejdede på sagen. Hun folede stående. Klask, og så var der stille. Jeg listede hen til bokslågen og tændte en lommelygte – jeg var angst for hvad syn der mødte mig. Der lå så min lille stjerne, lidt tummelumsk. Heldigvis var alt helt OK og Queen blev en fantastisk mor. Hun har passet godt på ham og opdraget ham godt. Da han blev fravendt kom han på sommerfold sammen med mine to pensionerede militaryheste som fortsatte opdragelsen.

Men at gå og vente i 3-4 år før man ved om der er kommet en ridehest ud af projektet og det blod, sved og tårer som det har medført, det har været vildt. I foråret hvor han blev 4 år var han i tilridning, så kommer de næste spørgsmål: Har han evner til noget som helst, eller har jeg bare avlet en hyggehest.

Heldigvis har han indtil nu ikke skuffet, han er nem og søde i al håndtering. Da han skulle lære at køre trailer gik han lige op første gang uden at stille spørgsmålstegn ved det. Fantastisk indstilling.

Han hedder Victory og jeg glæder mig til at fortsætte uddannelsen af ham og se hvad vi kan drive det til.

Han har hele hans opvækst igennem fået tilpasset foder i forhold til hans behov. I dag fodre jeg han med Eggersmann Struktur Equichamp og Eggersmann Kräuter mineraler. Et super foder som understøtter alt det som han har brug for i vækst og arbejde.

fb-share-icon

Hej, Jeg hedder Louise Nielsen, er 35 år og militaryrytter. Jeg bor på fyn sammen med min mand og vores tre børn, samt hund og 3 heste. På CV'et er bl.a. flere guldmedaljer for hold til Nordisk Mesterskab og individuelt sølv også til Nordisk Mesterskab. Derudover har jeg redet mere end 50 internationale stævner rundt omkring i Europa. Min tidligere tophest Hooker Skovgaard nyder sit otium hos mine forældre. Nu jagter jeg min nye militarystjerne. Jeg har lige nu to rideheste, som er primært militaryheste. Begge heste fodres med det bedste foder Eggersmann Struktur Equichamp, samt får tilskud af Eggersmann elektrolytter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Wordpress Social Share Plugin powered by Ultimatelysocial