Nyheder

Sløjfe eller ej?

Endelig er stævne sæsonen igang igen. Det er jo helt fantastisk at komme i det hvide tøj igen. Men, hvad er dine mål omkring stævnerne? her har jeg gjort lidt tanker om mine mål?

 

Corona pause og hvad så?

Som hardcore stævnerytter, har det være frustrerende, med den lange Coronapause. Mål og drømme er blevet skubbet foran en uden rigtig at vide, hvornår vi kunne komme igang igen.

Jeg valgte og lægge en plan for hver hest, omkring hvilke ting jeg gerne ville forbedre på. Jeg har især haft fokus på at styrke hestene i det mere samlende arbejde. Jeg har skilt nogle ting og øvelser ad for bla. at få mere ro i changementsserierne og mere styrke i pirouette arbejdet på de lidt urutinerede lilleturs heste. Ting jeg syntes er lykkedes rigtig godt. Så på mange måder føler jeg egentlig, at jeg er kommet styrket ud af Corona pausen. Der har været træningsro på en måde, der normalt ikke helt er tid til.

Jeg har desuden prioriteret min egen ryttertræning højt også, for at blive stærkere og mere koordineret som rytter. Klart noget, som også kommer mig til gavn i dagligdagen, når jeg rider mange heste. Ryttertræning er noget vi alle sammen, efterhånden ved er vigtig, men desværre også noget, som nemt kan blive nedprioriteret i en travl hverdag. Men nu har jeg fået lagt nogle gode rutiner, som er nemme og træne videre på og kan holdes selvom weekender igen bliver booket op med stævner.

 

Dressur fup eller fakta

Dressur er en sport som deler vandene på mange måder. Der er mange veje til samme mål: takt, bæring, afspændthed og løsgjorthed.

Jeg syntes det er fedt og træne med flere forskellige trænere. Det giver en stor værktøjskasse i uddannelsen af vores heste, men det er vigtig at være tro mod ens egen mavefornemmelse. Samt holde fast i om tingene føles rigtig eller forkert. Selvom der står en underviser og siger det er super, hvis det føles skidt, så skift retning!

Den samme fornemmelse er vigtig til stævne. Sløjfer, man kan flashe på FB og Insta, er super super fedt. Det er vel i bund og grund, det vi alle sammen ønsker os. Men uddannelsen og gode oplevelser for vores heste, er bare endnu vigtigere i min optik.

Det er dem vi skal bygge videre på.

Har man haft en tur, hvor fornemmelsen ikke har været god, bliver det ikke mere rigtig af at man måske får en sløjfe med hjem. Og endnu værre er det næsten, hvis man har haft en super fornemmelse og dommeren ikke er enig…. for hvad er så rigtig?

 

Ræsonnement på turen

Inden jeg tager afsted til stævne, har jeg en helt klar ide om. Hvad mine mål er, med den specifikke tur? Hvad jeg gerne vil opnå med turen? Hvis jeg har en hest med, som er utryg på opvarmningen, kan det i sig selv være en målsætning, at opvarmningen skal være stressfri for hesten. Der skal fyldes gode oplevelser i bagagen, før hestene man præstere og være glade.

Måske har en eller anden specifik øvelse drillet. Så er målet at få den gode fornemmelse med hjemmefra, med ind på banen. Når jeg er færdig med mit program og hilser af og skridter ud af banen. Bruger jeg lige det minuts tid på, at summe over turen.

Godt/ skidt, hvad kunne jeg have gjort anderledes? Kunne jeg have hjulpet hesten bedre etc. Den fornemmelse holder jeg fast i uanset % eller sløjfer. I min optik opvejes en “dårlig” tur ikke af at få en sløjfe. Bare fordi det ikke har været synligt for dommeren, at jeg har haft en spænding eller lignende, forsvinder den fornemmelse jo ikke med en sløjfe. Det er noget, der skal være i fokus til næste gang, at fornemmelsen/ flowet bliver bedre.

Ligesåvel, som har hesten gået en dejlig afspændt tur, måske uden at få skyhøje point. Så er der mere værd på den lange bane for mig, også selvom det ikke giver en sløjfe. Det er de gode oplevelser hestene skal bygge videre på og lave tilliden. Så de næste gang tør gå endnu mere til og give en endnu bedre fornemmelse inde på banen, uden man skal sætte den under press. Det kræver bare en del stævne km i benene på hestene før det hele virker og de er trygge og tilpasse i en stævne situation. Noget man ikke kan forcere, men er nødt til at bygge op over tid og uddannelse. Både via det gode grundarbejde der hjemme, men det kræver rutine på stævnebanerne for både hest og rytter og kunne præstere til stævne.

 

Så nyd processen, jubel når de små del mål lykkes og husk at fejre de store sejre hver gang.

Det er så fedt når alt pludselig går op i en højere enhed 🙂

 

 

 

 

fb-share-icon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Wordpress Social Share Plugin powered by Ultimatelysocial