Se hele billedet

Man kan fra tid til anden have en hest i træning, som hele tiden er lige ved og næsten. Det vil sige, at der bliver ved med at være noget med den pågældende hest, som ikke fungerer optimalt. 

Her er det vigtigt at man som fagperson kigger på hele hesten. 

 

Er hesten rengående? Er hesten øm nogle steder? Står hesten lige på benene? Er hovene ens? Trives hesten? Er den glad? har den lyst til at arbejde?

Trives en hest ikke kan kan der være en skade på vej. Måske viser hesten allerede her en halthed.

 

Jeg har et eksempel på en hest, som gennem længere tid var halt. Den første dyrlæge, som tilså hesten, mente at haltheden sad i et bagben, (Hesten fremstod halt bagi, både i longe og under rytter). Da scanningen viste forøget væske i begge bagknæ, lidt mere på det halte bagben, blev hesten behandlet i begge bagknæ.

Denne belastning mentes, at skyldes manglende styrke. 

Det er altid nødvendigt med ro efter en ledbehandling inden hesten sættes i træning igen. Hesten kom efter perioden med ro i træning igen, den var bedre gående, men stadig ikke helt rengående. 

Dyrlægen tilså hesten igen og mente, at korsleddet skulle behandles. Samt et hovled på et forben, da der her var lidt forøget væske. Dette blev gjort. Det hjalp lidt, men hesten var stadig ikke helt rengående efter perioden med ro. Herefter blev hasen behandlet. Resultatet var det samme. Hesten var fortsat lidt halt. Her begyndte ejeren (og dyrlægen), at være noget frustrerede. 

Der kom en kiropraktor ind over, som selvfølgelig kunne løsne de låsninger og spændinger op, som hesten havde. Da hesten fortsat ikke var helt rengående,  blev det besluttet at give hesten helt fri en måneds tid. 

I denne periode gik hesten blot på fold. Herefter var hesten bedre bagi, stadig lidt uren, men der viste sig nu en tydelig halthed i det forben som var behandlet i hovleddet. Der var dog ingen hævelser. Ingen varme i hoven eller tegn på en hovbyld.

En anden dyrlæge tilse hesten. Denne dyrlæge fandt ud af at haltheden på forbenet kom fra skulderen, Der var for meget væske i skulderen. Hesten var ligeledes lidt øm når man trykkede på skulderen udefra. Dyrlægen mente det var kommet af et slag. Han forklarede at det haltheds-mønster som havde vist sig bagi var kommet af haltheden på forbenet.  Hesten blev behandlet, både i ledet og senere også kiropraktisk. Det er tit en god ide at få en fys eller kiropraktor ind over, da hestene tit får ondt andre steder i kroppen i forbindelse med en skade. I dette tilfælde var det også noget dyrlægen anbefalede. Det hjalp med med behandlingerne, men det var nødvendigt at gentage dem efter 3 måneder. Dyrlægen spurgte til smeden, men vurderede at dette var ok. 

Efter denne behandling fik jeg grønt lys til at sætte hesten mere i arbejde. Jeg syntes dog stadig ikke at hesten bevægede sig helt optimalt på den ene volte. Dyrlægens vurdering var at det nu var styrke hesten manglede. Okay, så prøver man lige så stille at øge hestens træning. Hele tiden med tanke på, at der skulle ske en klar forbedring af bevægelses mønstret i takt med, at hesten fik mere styrke. Hesten blev stærkere og stærkere, men var stadig meget uens på volterne. Samt, at hesten hver dag føltes lidt uren i opstarten på den ene volte. I longe kunne forskellen også ses. Denne uenshed forblev den samme. Hesten viste ingen tegn på hævelser i benene eller ømhed i skulderen hvor den tidligere blev behandlet.

 

Denne udvikling var jo lidt fustrerende. Dyrlægen mente ikke at vi skulle ledbehandle mere. Hesten skulle blive stærkere.

Ingen heste skal være urene på samme måde, og noget skulle der gøres for at forbedre bevægelsesmønstret. 

 

Der kom igen nye øjne på sagen, en behandler og en smed som har et tæt samarbejde. Der blev lavet en gang analyse af hesten. Urenheden var tydelig når hestens behandlede skulder var udvendig. Under ridning var denne skulder også svære at holde på plads. På hårdt underlag blev der taget en video i slowmotion af hesten. På videoen kunne det ses at hesten havde dobbelt hovslag på 3 ud af 4 ben. Har hesten dette, er der noget galt med den måde hesten er skoet på. Det var her smeden kom på banen. Han gik i gang med hesten. Den fik større sko på bagbenene, for at give den mere bæreflade. Forhovene skulle beskæres så hesten blev meget kort i tåen og fik mere bredde. Da smeden løftede forhoven på det modsatte ben af hvor hesten var ledbehandlet i skulderen, konstaterede han at hesten var helt flad i den indvendige dragt. Dette gør at hestens vægt automatisk falder indad, og derfor ud i skulderen i modsat side. På grund af dette, var hestens naturlige måde at stå på skæv. Den faldt ind i den indvendige dragt, og ud i den udvendige skulder. Dette gør selvfølgelig at den udvendige skulder bliver overbelastet, og så et det nødvendigt med en ledbehandling.

 

Efter at have fået kendskab til dette forløb er jeg blevet meget bevidst om, hvor vigtigt det er, at vi som fagpersoner inden for ridesporten kommunikerer mere. 

Rytterne skal lytte til deres heste og sammen med fagpersonerne omkring sig, kigge på hele billedet. På denne måde får vi nogle glade og velfungerende sportsheste. 

 

Hesten fra historien er nu i fuld træning, og fungerer rigtig godt.