Når en ny hest træder til

I mit forrige indlæg var jeg stadig i det uvisse omkring køb af ny hest.

Jeg var faktisk fast besluttet på, at der skulle gå noget tid, da måden, jeg mistede Rhea på, var hård ved mig og skrækken for, at det ville ske med en ny, lå dybt i mig.

Men..

Jeg sidder en lørdag (den 10. juli for at være helt præcis) i al kedsomhed og kigger på de mange salgsannoncer på rideheste.com. Her falder jeg over en helt særlig annonce:

ATILA DE SHF – en spansk PRE vallak på 12 år.

Udover hans smukke ydre var jeg helt solgt, da jeg havde læst annoncen igennem. Han var svær at få ud af hovedet, og jeg endte med at kontakte Mette, som havde ham til salg.

Der var hurtig respons fra Mette, og nu var næste skridt at få ham vist til min far. – Man kan vel godt være fars pige, selvom man er 33 år 😂

Atila stod opstaldet i Frederikshavn – altså +200 km fra Horsens. Sagen var den, vi skulle til min fars fødselsdag i Blokhus dagen efter, men det var ikke muligt at få hilst på Atila i denne omgang. Jeg fik dog muligheden for at få vise ham til min far og med et glimt i øjet får jeg spurgt ham, om vi ikke kunne finde plads til Atila hjemme. Egentlig bare for at se hans reaktion, men også fordi han er god at sparre med, når det kommer til hestene. Min far syntes, han så fornuftig ud, og jeg fik lavet en endelig aftale med Mette om at få prøvet Atila.

Aftalen blev, at min far og jeg skulle kigge forbi lørdag den 17. Juli, men jeg havde et lille puslespil, som skulle gå op, for at vi kunne komme afsted.

Mine forældre havde jo vores egen hestetrailer med til Blokhus og jeg manglede en bil, som kunne trække en trailer.

Min kæreste hjalp mig med en bil, og jeg endte med at leje en hestetrailer i Hatting.

Endelig blev det den 17. Juli og turen gik mod Nordjylland. Jeg havde stort set ikke sovet natten op til af ren spænding, så det var en lang tur der op. Men timerne gik og sen eftermiddag indstillede min far og jeg gps’en med Frederikshavn som destination.

Ind trillede vi hos Sportsrideklubben Lerbæk, og i stalden blev vi mødt af Mette og Jan – for ikke at glemme Atila 😉

Han blev sadlet op og trukket i den ene ridehal. Han havde lige lidt energi, der skulle brændes af, inden jeg kom i sadlen, så han fik lov at rende rundt i longen selv 😅 Min far holdt mig dernæst i longen, inden jeg var klar til at blive sluppet.

Nu har jeg aldrig haft en dressurhest eller en PRE for den sags skyld, men jeg blev hurtigt klar over, at her sad jeg ret godt.

Efter en vellykket ridetur hoppede jeg af og gik rundt med ham fra jorden. Jeg havde brug for at mærke helt efter, om kemien nu var der – og det var den 😍

Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at Atila skulle være min nye stjerne, så nu skulle jeg bare overbevise Mette om, at han skulle med mig hjem.

Ved købet af mine seneste to heste lovede jeg daværende ejere, at hestenes endestation ville blive hos mig. Det samme vil jeg selvfølgelig love med Atila. Da jeg have sagt de ord, fik tårerne frit løb og det var tydeligt, at min far og Mette også blev bevæget. Atila var nu min 👏

Papirerne blev underskrevet, og vi fik læsset Atila. Kursen var nu sat mod sommerhuset i Blokhus. Her ventede mine to børn i spænding, om en ny hest var købt. Christian, min ældste, blev også helt rørt i telefonen, da vi ringede med den gode nyhed.

Ved sommerhuset skulle Atila sættes sammen med Kløver og Noa, hvilket heldigvis gik roligt til. Jeg var oppe i løbet af natten for at tjekke, om alt var som det skulle være.

Dagen efter kom vi på en tur ud i det flotte terræn, inden jeg skulle køre hjem til Horsens. Det var med lidt kriller i maven, vi kom af sted. Jeg kendte jo ikke Atila så godt, og anede ikke, hvordan han ville begå sig uden for en lukket ridehal. Men turen gik over al forventning og jeg følte mig tryg på hele turen.

Efter aftensmad fik vi læsset Atila og vi kørte hjem mod Horsens. Vi ankom til Vrønding sen aften og jeg kunne lukke Atila ud til ponyerne. Heller ikke her var der ballade 😊

Et par dage efter kom mine forældre hjem fra sommerhus, og hesteflokken var nu komplet.

Og dog..

Mette skriver til mig omkring hendes anden hest Wille, som hun også skulle finde et godt hjem til. Den mente min far, skulle være hans, og mine forældre drog atter mod nord og hentede Wille hjem. Nu har Mettes to drenge altså fået sin endestation hos os i Vrønding.

 

Vi har løbende kontakt med Mette, og jeg håber at få besøg af hende og familien en dag 🥰

Jeg er meget taknemmelig for, at Mette ville lade mig købe Atila og jeg ved, at min far har stor glæde af Wille.

Der er nu gået knap to måneder, siden jeg købte Atila, og købet er ikke fortrudt. Der er meget at arbejde med, men jeg tror på os to.

Jeg vil gerne takke mit fantastiske bagland for al den hjælp og støtte, jeg har fået. Uden jer havde intet af dette kunnet lade sig gøre.

Som slut på dette indlæg får I her en video fra min lille rejse med Atila.

 

Tak fordi I læste med