Helga Johannesson,  Nyheder

Når forberedelserne ikke går som planlagt!

I kender det godt, man melder til et stævne, man er helt klar og har et mål med hensyn til at ride stævnet. Man bruger en masse tid på at planlægge sin træning, og forberede både sig selv og hesten på opgaven. På vej til stævne, sker den ene uforudsigelige ting efter den anden. Ting man slet ikke har kontrol over.

Hvordan bevarer man roen, så ens ridt ikke bliver totalt spoleret.

Dette spørgsmål har jeg tænkt en del over, da jeg kom ud for at næsten alting gik galt.

 

I det jeg tager mine hvide ridebukser på, flækker mine hvide ridebukser, op langs låret. Jeg får heldigvis lånt et par og vi kommer afsted, i sidste øjeblik.

Køreturen til stævne er noget kaotisk, da det sner, og vejene bliver ligesom en glatbane at køre på. Dette var dog ikke det værste, da det meste af lyset på bil og trailer forsvandt, fjernlys, blink- og stoplys virkede. Det var heldigvis ikke mørkt og  vi kørte derfor helt til stævnepladsen.

 

Det skal lige siges at hesten ikke har den store stævne rutine, og derfor er nemmest at håndtere, hvis den kommer ind i en boks når den skal sadles. Det kom den, men der skulle stadig fart på, 10 min til vi skulle være på opvarmningen. 

Hesten var lidt oppe at køre oven på køreturen, og den lidt hektiske opsadling, så selvfølgelig falder kandar kæden af, og forsvinder i strøelsen.

Jeg er derfor nødt til at begynde min opvarmning uden kæde. 

Min hjælper og søde veninde gennemroder boksen og finder heldigvis kæden og vi får sat den på.

 

Pga. alt dette postyr bliver min opvarmning noget forstyrret og jeg når ikke helt at finde den ro jeg gerne vil have inden jeg skal på banen.

Jeg gør alt hvad jeg kan for at holde fokus på opgaven og holde hovedet koldt. Da det er en meget følsom hest, som uden tvivl er blevet lidt påvirket af hele situationen bliver det ikke vores bedste ridt til dato. Vi får dog en placering, og alt taget i betragtning er jeg tilfreds.

 

Efterfølgende prøver vi at fikse lyset på bil og trailer, men uden held. vi løser det ved at køre  hjem med fjernlys og en bil lige efter os, som sikkerhedsnet, hele vejen hjem.

Dette var ikke en helt optimal stævne dag, og jeg håber ikke at komme ud for det igen. 

 

En sjov historie om at tingene ikke altid går efter planen, men alligevel kan lykkedes. 

 

Det var god mental træning :).

fb-share-icon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Wordpress Social Share Plugin powered by Ultimatelysocial