Helga Johannesson,  Nyheder

En præsentation af Helga Wichmann Johannesson

Af Helga Wichmann Johannesson eksamineret berider, med speciale i dressur.

Daglig leder på Djursland Rideklub, samt indehaver af firmaet HWJ Dressage.

I rideklubben står jeg, udover den daglige drift, for træning og uddannelse af de heste vi har i ridning, samt undervisningen i klubben, hvor vi har et dygtigt team af undervisere til Rideklubbens elevskole.

I Djurslands Rideklub har vi ligeledes et koncept som hedder Danish Horse College, som er en ridelinje på gymnasierne i Grenaa.

Der er tilknyttet et kollegie, således at elever fra hele landet har mulighed for at få rideundervisningen som en del af deres gymnasiale uddannelse.

Rideundervisningen er lagt ind som en del af skoleskemaet og jeg varetager den daglige undervisning i både dressur og spring.

Danish Horse College har mange spændende arrangementer, bl. a. med gæsteundervisere der kommer og giver kursus.

Vi glæder os til at komme i fuld aktivitet igen, så snart restriktionerne, og vores fælles kamp mod Covid-19 tillader det.

Djursland Rideklub med undervisning på mange niveauer og for forskellige ryttere

Vi har undervisning på mange niveauer og det er en spændende del af min hverdag.

Jeg underviser alt fra ryttere som rider enetimer på klubbens elevheste til ryttere som rider landsstævner.

Det er en sjov og spændende proces at følge equipagens udvikling igennem længere tid.

Når en rytter starter ved mig og har fået sin basisviden i elevskolen, tager jeg udgangspunkt i at give rytteren en større forståelse for ridningen, samt en bedre opstilling, for at give rytteren en mere effektiv indvirkning på hesten.

Dette er vigtigt for at opnå harmoni og samspil mellem hest og rytter. En velredet hest er den bedste læremester.

Rytteren skal have fornemmelsen af, hvornår hesten er eftergivende og svarer korrekt. En rytter der kan fornemme dette kan bedre uddanne på, en mindre rutineret hest.

Hestens uddannelse og rytterens rideforståelse hænger sammen. For hestens holdbarhed er det ligeledes afgørende at få den opbygget, så den er stærk og fit i kroppen.
Grundridningen er udgangspunktet for forbedring af equipagen. Dialogen mellem træner og elev er vigtig så eleven forstår processen frem mod målet.

Her mener jeg også at det er vigtigt med delmål på vejen, så processen bliver mere overskuelig, og rejsen derhen bliver sjov.

Det kan være nødvendigt at ændre processen undervejs. Tillid og dialog, træner og elev imellem, er vigtig for forbedring af equipagen.

Mine elever får lektier for, så de ved hvad der skal arbejdes med til næste gang.

Dette var en introduktion til hverdagen og undervisningen på Djurslands Rideklub.

Der er naturligvis emner, som jeg senere vil uddybe.

fb-share-icon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Wordpress Social Share Plugin powered by Ultimatelysocial