Nyheder

Min nye hverdag

Planen om en selvstændig forretning er ændret en lille smule. Jeg er startet som daglig leder hos Stald Spir i Randers, hvor jeg vil bl.a. tilbyde undervisning, samt tage heste i ridning. Jeg vil endvidere uddanne og udvikle heste og ponyer til salg. Jeg glæder mig over at være med til at udvikle og drive Stald Spir, som bliver til gavn for såvel mine og Stald Spirs kunder og opstaldere. Stald Spir er et stort sted med plads til 60 heste, fordelt på opstaldere, ridnings heste, de ansattes heste og stedets egne heste. Størstedelen af stedets egne heste er salgsheste, og denne del fungerer som en salgsstald. Det tager altid tid at finde sig tilrette et nyt sted, både at skulle forholde sig til nye mennesker og heste. Jeg er dog glad for kunne fortsætte med nogle af de samme heste og elever fra tidligere, så ikke alt bliver nyt. Jeg glæder mig også over de nye heste og elever, som jeg skal lære at kende. Jeg kan godt lide processen med at skulle lære nye heste at kende og spore mig ind på hvilken tilgang og træning der fungerer for den enkelte hest. Det er vigtigt at se på hestene individuelt, og lære deres forskellige personligheder at kende. Jo bedre man kender de heste man arbejder med, jo bedre et samarbejde får man med dem. Når jeg underviser går jeg altid op i at eleven forstår hvad jeg siger og hvorfor. Jeg vil gerne have dem til at gennemføre bestemte øvelser, tilpasset equipagens niveau. Jeg gør altid mine elever opmærksomme på at de bare skal spørge hvis de er usikre eller der er noget de ikke forstår. Man opnår de bedste resultater i sin undervisning, ved god dialog med eleverne. Ambitionerne omkring Stald Spir er store fra ejerne, og jeg er stolt og glad for at være en del af den process. I Hwjdressage regi tilbyder jeg fortsat weekendkurser rundt i landet, efter aftale.

fb-share-icon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Wordpress Social Share Plugin powered by Ultimatelysocial