Gitte Burgaard

Hvem er jeg…

Hvem er jeg?

Jeg hedder Gitte Mors Burgaard, jeg er årgang 1984, er gift med Brian og vi er bosat i Hedensted.

Jeg ejer virksomheden Gb-Dressage APS, som er beliggende på mine forældres ejendom i Hedensted. Vi har plads til ca. 30 heste. Mit primære arbejde er at ride og uddanne salgsheste, både egne og kunders heste. Derudover har vi opstaldere og jeg underviser desuden i det omfang, der er tid til det.

Jeg kommer på ingen måde fra en hestefamilie. Min mor var ved at dø af skræk, da jeg 8 år gammel, kom og meddelte at nu ville jeg gå til ridning. Hun var ret overbevist om, at det måtte være en kort varig grille. Dog blev den lille rideskole i Daugård, kort tid efter udskiftet med Hedensted og omegns rideklub. Derefter kom den første pony, og så var løbet ligesom kørt.

Ponyer/ Heste igennem årerne

Min første pony

Min første pony Dusty. Var en brun kat 2 pony, som egentlig var en elevpony, men ikke egnede sig til dette. Den havde ikke udpræget talent for andet end at være sød, men det er jo bestemt også en vigtig eneskab,

 

 

 

 

 

 

 

Så da benene blev for lange, blev det til en kat 1 pony som hed Mikki-line.

Den blev hentet hos den lokale hestehandler- Carsten Ganderup. Dengang var jeg overbevist om at jeg skulle være springrytter….. men efter utallige skadestue besøg, erkendte jeg, at det nok ikke var det jeg skulle…

Efterhånden overtog dressurdelen mere og mere. Mikki-lines evner rakte ikke længere. Hun blev byttet ud med Duke Ellington.

Duke kunne ikke så meget da vi købte ham, og den var fræk og lyn hurtig, så det var lidt en udfordring. Efterhånden, som vi lærte hinanden at kende, blev det er rigtig godt makkerskab. Den bragte rigtig mange sløjfer og oplevelser igennem årerne. Han fik desværre astma. Så han fik lov at nyde sig otium, sammen med de unge heste, som hyggeonkel i mange år.

 

Da ponytiden var ovre fik jeg Aja, en 6 års hoppe efter A-Dur. Hun var egentlig springhest. Hun blev lynhurtigt konverteret til dressurhest og hende uddannede jeg selv. Jeg red U21 Dm finale på hende det sidste år som YR. Derudover gik hun Bundgård Byg finale et par år og gik det hele til GP. Efter en tarmslyngsoperation fik hun aldrig helt den sammen styrke igen og vi solgte hende til en sød familie, hvor hun gik som lærehest, de sidste år hun levede.

Min forretning

Jeg er egentlig uddannet indkøbsassistent. Nok mest af pligt, da jeg altid har vidst at det var ridning fuld tid jeg ville. Jeg blev uddannet i sommeren 2007 og startede forretningen op i 2008. Igennem årene har jeg haft mange heste igennem hænderne. Både egne og kunders heste. Samt har startet et utal af stævner på alle niveauer. Jeg mangler stadig at få lov at ride GP, men håber nogle af de heste jeg har i stalden nu, kan give mig den oplevelse.

Jeg har altid selv uddannet mine heste, pengene har ikke været til andet. Men jeg har altid fået alt den opbakning, jeg kunne ønske mig hjemme fra. Samt alt den undervisning der skulle til. Når jeg ser på min forretning i dag, er jeg dybt taknemmelig for, alt den støtte jeg har fået og stadig får, samt at jeg har lært at lave mine heste selv.

Ja det tager langtid! men det er en fantastisk process hver gang. Uanset, hvor mange heste man laver, er rushet lige stort, hver gang tingene lykkes.

Jeg tror, det er vigtigt, man fastholder gælden i, at lave hver enkelt hest. Finde glæde i de små ting og lader være med at “græde over” der er andre, som har råd til at købe dyre og bedre heste. Stik næsen i sporet og yd det optimale med de heste du sidder på, og bevar ydmygheden. Velredne og velfungerende heste, går heldigvis aldrig af mode!

 

Nogle af dem som har betydet rigtig meget for mig

Jeg har trænet sammen med mange forskellige trænere igennem årerne. Min ridning i dag, er helt klart et billede af, at jeg har forsøgt at tage det bedste fra dem jeg har mødt og bygget mit eget system derfra.

Den som har betydet mest for mig, er uden tvivl Finn Greve. Han fik pludselig bundet tingene sammen, så det hele gav mening. Min ridning rykkede sig helt vildt de 4 år vi arbejdede sammen og især resultaterne til landsstævner taler for sig selv. mine % rykkede sig pludselig fra 63-64% til +70% i ma/psg. En fantastisk rejse og jeg er så taknemmelig for, at have fået muligheden, for at arbejde sammen med sådan en kompetent træner.

En af de rigtig gode dage

I dag træner jeg hos Dennis Fisker i det omfang, jeg kan få det til at hænge sammen. Dennis er super engageret. Han ser hele tiden de små detaljer og ser, hvor man kan forbedre og rykke hver enkel hest, på hestens præmisse. Derudover er han virkelig god sparring at have i en stævnesituation. Så samarbejdet med ham er virkelig noget jeg sætter stor pris på.

 

Det var lidt om mig og hvad jeg kommer fra.

Håber der er et par stykker, som læste med så langt.

fb-share-icon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Wordpress Social Share Plugin powered by Ultimatelysocial