Aflivning eller ej?

Det svære valg

Når man har dyr følges sorger og glæder oftest hånd i hånd. Det er klart sjovest og nemmest når man rider på bølgen, tingene spiller og man kan lave det ene fb opslag efter det andet om, hvor godt hesten fungerer.

 

Desværre oplever vi vist alle sammen, også at hesten absolut ikke fungerer. Nogle af vores rideheste står desværre bare ikke distancen uanset, hvor godt vi passer på dem og hvor godt managementet omkring dem er. Der kan være mange årsager, foldskader, træningsskader, uheld i boksen, medfødte skavanker etc. Heste er generelt ret exceptionelle til at komme galt afsted. Nogle gange undres man over, at de har overlevet mange 1000 år ude i naturen.

 

Selvom vi i Dk har rigtig mange top kompetente dyrlæger, som bøjer baglæns for at holde vores heste raske og friske. Er der alligevel bare nogle gange, hvor man ikke kan løse tingene og få hesten til at gå…. og hvad så?

 

Dyrlæge hvornår?

Jeg er generelt ret hurtig til at tilkalde dyrlæge, og tangerer nok nærmest det hysteriske. Men det er det som virker bedst for mig. Jeg tror på at jo hurtigere, man får kigget på tingene, jo nemmere er det og løse.

Dvs. så snart jeg opdager noget som føles/ ser anderledes ud tager jeg aktion. Det kræver også man har en dyrlæge, som tager en seriøs, selv om hesten ikke er 3 benet. Og som vil lytte på at “noget føles anderledes”

 

Hvornår er nok nok!

Når man så har behandlet, genoptrænet, hesten er gået i stykker igen og igen og igen. Man har givet lang pause, genoptrænet igen og igen og igen… hvornår er nok så nok?

Det er altid en ekstrem svær vurdering. Jeg ror faktisk den er svær både for heste ejer og dyrlæge. Der er rigtig mange faktorer inde over, med mindre men står med noget, så alvorligt at der ikke kan gøres noget.

Økonomi: er for mange en rigtig stor spiller. Det er drøn dyrt og have hest i forvejen. Mange at de nye og super effektive behandlings- og undersøgelsesformer er bare rigtig rigtig dyre. Og hvornår skal man erkende at der ikke skal “kastes” flere penge efter den pågældende hest, for måske er det den næste lille behandling som gør forskellen.

Dyreetik: En rigtig vigtig faktor for mig. Hvornår overstiger vores iver, for at få hesten back in buisness, det som reelt er fair for hesten?

Jeg havde selv en hoppe som pludselig fra den ene dag til den anden blev headshaker. En helt frygtelig sygdom. Den var igennem hele møllen med CT scanning af hovedet, behanadling med PENS som havde en super effekt og den kom tilbage i sporten igen i 9 måneder uden symptomer hvorefter der pludselig brød ud igen og behandlingen efterfølgende ikke virkede.

Lige med HS er det rigtig svært. Der er SÅ mange teorier om, hvad udløser det og hvad hjælper. Den blev behandlet med steroid, magnesium, mulenet. Vi forsøgte og afklare om det var sol, vind, regn, pollen eller noget helt 3. som udløste det og der var ikke system i noget som helst. det var virklig opslidende og se hvor generet den var under sine anfald, som over nogle måneder tog til i styrke så den enten løb rundt inden i boksen eller ude på folden med hovedet højt oppe i luften. Eller stod helt apatisk i boksen og dunkede hovedet ind i væggen uden nogen kunne hjælpe den.

 

Aflivning ok?

Når alle muligheder er udtømt, og man må erkende, at hesten ikke bliver ridehest igen, er det så ok at aflive?

Det er faktisk en af de ting, jeg har fået rigtig mange hug for igennem årerne. Jeg har en ret klar holdning til, at mine heste ikke skal være kastebold. Og vi må bare erkende, at vallakker som ikke kan rides, nemt bliver lidt til overs. Jeg har selv haft et par stykker igennem mine mange år med heste, som er blevet sendt over regnbuen. Det er en drøn hård beslutning når den skal tages, men det giver alligevel en ro, når det er ovre og man ved, at de er fri for smerter og ikke bliver kastebold. Og nogle heste trives bare ikke som foldbums og i de tilfælde syntes jeg det er mest fair at afslutte tingene på en fair og ordentlig måde.

Så kommer vi til hopperne…. jamen de kan bare få et føl. Ja det kan de, men skal de det?

Det er I min optik meget afhængig af, hvad de fejler og om hoppen reelt er avlsmateriale. Er skaden noget som kan videre avles? og vil hoppen trives som avlshoppe? Nu er der jo heldigvis kommet ret godt gang i avl med embryo hopper efterhånden, så der gør en hoppe uden det bedste ekstriør rigtig god gavn, hvis ikke skaden giver den smerter af en grad, som gør en ifoling ikke er fair.

Beslutningen er din!

Ingen kan mærke efter, hvad er den rigtige beslutning for dig. Når man står med en hest, som ikke kan opfylde dine drømme og ønsker, om at være ridehest uanset årsag. Og jeg syntes ubetinget man skal gøre det som føles rigtig for dig. De fleste dyrlæger er super gode at vende problematikken med og giver deres tanker med i den præcise situation du står I.

Men jeg er meget bevidst om, at jeg ikke har lyst til at sende aben videre, og jeg skylder mine heste at afslutte tingene værdigt og pænt når alle muligheder er opbrugt.