Nyheder,  Stald Heiline

Avl og olympiske drømme!

Vi er godt over forårets 9 folinger – mange søvnløse nætter samt næsten i mål med de nye ifolinger af vores hopper til kommende årgang 2022!

Og dette tidspunkt af året er også tidspunktet hvor vi gør status og reflekterer lidt!

Hvorfor avler vi og har gjort det i næsten 15 år?

Vi har altid haft en drøm om at avle heste på det højeste niveau i dressur. At kunne bidrage med virkelig gode heste til vores gode dressur ryttere i Danmark.

Og samtidig kunne følge med fra sidelinjen når hest og rytter går op i en enhed, og opnår resultater som giver  minder der varer ved for os som avlere!

Det er ikke altid sådan det har været!

Vi har haft flere heste som ikke svarede til forventningerne. Men efter kraftig selektion af vores hopper er det nu lykkedes at have flere heste med på højt sportsligt niveau.

Bla. Heiline’s Hot Mix, Heiline’s Zackton og senest Heiline’s Danciera som alle er nået til Grand Prix under Carina Cassøe Krüth.

Det har altid været det højeste mål for os, at avle en hest der skal med til OL for Danmark.
Og det mål gik for nylig i opfyldelse da Danciera og Carina blev udtaget til at ride i Tokyo!

Vi forstår det faktisk stadig ikke helt, og synes det virker helt surrealistisk at skulle sidde og se dem ride på søndag i TV til OL!!

Men en fanstastisk oplevelse bliver det helt sikkert!

Men skal huske at nyde de gode stunder med hestene, da det jo er det vi avler for og drømmen..
Og det er det som opvejer det de mange dage med hårdt staldarbejde og kulde!

Allerede nu ser vi frem til en spændende række føl årgang 2023, og forventningens glæde bobler allerede i maven..

Måske der dukker flere spændende føl frem, som kommer til at danse på dressurbanerne og give  os den glæde og stolthed det er at være avlere!

 

 

fb-share-icon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Wordpress Social Share Plugin powered by Ultimatelysocial