Nyheder,  Stald Heiline

Den søde føltid – og forberedelser dertil..

Nu er vinteren forhåbentlig ved at slippe sit lidt hårde tag i os for denne gang.. Og lige præcis i år glæder vi os ekstra meget til forår og føl. Nok mest fordi Corona sætter utrolig mange begrænsninger og har gjort det alt for længe, samt at en hård vinter med et stort hestehold er en dårlig kombination.

Nu glæder vi os helt vildt til føllene kommer lige om lidt. Den første hoppe har allrede haft terminsdato og står med overvågning samt folingsalarm og forventningens glæde stiger hver dag der går.

 

Vi venter i alt 5 egne føl alle af spændende kombinationer – synes vi selv.

– Den første er et føl efter Total Hope x Revolution mor Heiline`s Dancing Queen som er søster til GP hoppen Heiline´s Danciera. Termin februar.

Dernæst ventes følgende føl:
– Total Hope X Romanov mor Heiline´s Dancenea (søster til Danciera). Termin marts.
– Bon Coeur x Grand Galaxy win mor Heiline´s Diva galaxy(søster til Danciera). Termin april.
– Furstenball x San Amour mor San Amours sansoucci(søster til Danciera). Termin april.
– Furstenball x De Niro mor Danceline TS (mor til Danciera) dermed en en helsøskende til Heiline´s Danciera. Termin juni.

Derudover er der 4 hopper mere opstaldet hos os som er drægtige, Så vi er så spændte og godt klar over at der fra nu af bliver rigtig mange søvnløse nætter frem til juni.

Men det er det hele værd, forventningerne til de kommende føl. Alt fra at se folingen og lettelsen over at få føllene godt til verden. Til at se de første usikre skridt når føllene er ude dagen efter foling, til de meget hurtigt udvikler sig og begynder at vise bevægelse og personlighed.

Det er helt fantastisk at være en del af og lige spændende hver eneste gang!

Vi forbereder os så godt så muligt til at få sunde og raske føl føl.

Hopperne får ligesom de seneste mange år en rigtig god fuldfoder pilleblanding Power pellets fra Møllerens Hestefoder. Den dækker alt hvad de behøver overhovedet – foderenhederne samt vitaminer, mineraler mm.

Derudover får de rigeligt med wrap på folden og på stald.

Vi fodrer hver aften med Eggersmann Mash i hele vinterperioden og op til foling. Det er er en Mash blanding med omega fedtsyrer samt hvedeklid og blandet op med rigeligt vand sikrer det en god væskebalance, samt en god mave tarm funktion. Vi synes det er ekstra vigtigt at give dette supplement til især de drægtige hopper, som nogle gange drikker mindre ude denne periode. En bonus er at de simpelthen elsker lige denne Mash, og det er en ren fornøjelse at aftenfodre hopperne, og høre dem smaske højlydt.

Vi giver også hopperne Eggersmann Rossekur hele vejen op til foling 1-2 måneder før da der er en meget høj koncentration af betacarotin samt A-vitamin og disse øger frugtbarheden helt utroligt hos hopperne, samt sørger for rigtig gode brunster. Vi har haft stor succes med at give denne kur, som har hjulpet med til at vores hopper nemt er kommet ifol.

Vi er så spændte på den kommende tid og vil glæde os til at skrive mere om føllene når de er født.

fb-share-icon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Wordpress Social Share Plugin powered by Ultimatelysocial