Bid junglen

En af de ting, jeg den seneste tid har modtaget en del spørgsmål omkring er bid.

Derfor har jeg valgt, at dette indlæg skal handle om mine tanker omkring, hvorfor jeg bruger de bid jeg bruger.

Sug og kontakt

Det vigtigste når jeg vælger bid til den enkelte hest er, at jeg vil gerne have der er sug på biddet og kontakt i tøjlen.

Jeg bryder mig ikke om at ride på en hest, som er væk på tøjlen og bag om biddet. Netop det, om hvor meget sug og kontakt man gerne vil have, tror jeg er meget individuelt. Der laver vi alle sammen hestene forskelligt, som man bedst kan lide det, og hvor man føler den enkelte hest virker bedst.

Det er også meget forskelligt fra hest til hest, hvor lette de er at få til at suge med. Nogle heste gør det nærmest fra første dag. Andre tager det lidt længere tid, inden de rigtig kan følge med i kroppen, til at få lavet sug i tøjlen.

Det kan altid skal huske er: at suget i tøjle kommer fra, at hesten bruger sig korrekt og igennem kroppen.  Så det er sjældent at et nyt bid, fikser alle de gamle problemer.

Tænder før bid!

Tænder tænder tænder…. en ting man ikke kan tage for let på i min optik.

Rigtig rigtig mange heste forsøger at fortælle os, at noget ikke er som det skal være i deres mund. Det er en masse små tegn, man skal huske at læse. Jo bedre man kender sin hest jo nemmere er det!

Det kan være den tygger mere på biddet. Skummer mere i den ene side end i den anden. Bliver mere stiv til den ene side. Rækker tunge og 117 andre forskellige ting.

De små tegn skal tages seriøst. Derfor anbefaler jeg altid, at folk får tjekket tænder på deres hest når de sætter den i ridning. Hvis det er mere end max. 6 måneder siden sidste tjek. Vores egne får det gjort fast hver 8. måned.

Det gør, det altid kun er bitte små ting som skal ordnes. Der er ingen sår i kinderne som driller. Hesten når ikke at blive generet af det og man står ikke op til et eller andet stævne og skal quick fikse et eller andet fordi der pludselig er noget som genere.

Især med de unge heste, kan man sparre dem for nogle trælse rideture, ved at være på forkant. Så man er sikker på, der

ikke sidder en tandkappe eller andet og driller.

 

Den unge hest

Der virker lidt, som om den gamle fortælling om, at den unge hest pr. definition skal have et tykt tungt bid i munden, til del stadig lever i bedste velgående.

En af de ting jeg især er blevet meget opmærksom på, er at de heste der bliver avlet i dag, er mere og mere ædle. De har et mindre hoved og mund. Der er rigtig mange heste, som slet ikke har plads til tykke bid i munden.

Derfor fungerer rigtig mange, af vores unge heste, rigtig godt på helt tynde bid. Har de ekstrem lille mund, kan et bridon bid faktisk være det, man får den bedste fornemmelse på. Der kan et bid med faste ringe (D-ring eller muffe) tit være en god løsning sammen med, da det giver det unge hest et bid, som ligger mere stille. Hvilket medfører at de hurtigere acceptere biddet og begynder at lægge sig frem til biddet.

Især det 2 delte D-Rings bid er jeg blevet rigtig stor fan af. Det hjælper mange at de unge heste, til at holde sug og kontakt. Samtidig med at D-Ringen giver lidt mere styring af skuldre og sider på hesten.

Derudover er det vigtigt at størrelsen er korrekt. Der er stadig mange heste som går med alt for store bid. Der gør at biddene skøjter rundt i munden på dem når man korrigere, og det bliver ubehageligt for dem.

De fleste heste vi har inde går på 12,3 og 13,5 men vi har enkelte varmblodsheste som går med 11,5 så stor hest og bid str. har ikke noget med hinanden at gøre.

 

Den rutinerede hest

Når hesten kommer lidt længere i uddannelsen, kan det være nødvendigt, at finde et bid med lidt mere bevægelighed, som gør at korrektionerne kommer lidt hurtigere igennem.

Generelt er jeg glad for de tynde bid, da jeg syntes langt de fleste heste trives bedst på det. Derfor ender jeg tit på et alm 3 delt med løse ringe.

Jeg har igennem årerne, været igennem rigtig mange forskellige mærker bid. Jeg er egentlig nået frem til, at et alm tyndt anatomisk formet 3 delt bid i rustfrit stål eller titanium, er det som dækker langt de fleste hestes behov.

Bruger man bid med forskellige legeringer ( de bid som er guld farvet) kan man risikere, nogle enkelte heste laver en allergisk reaktion på tunge og eller den indvendige mundvig. Det giver sådan nogle brandsårs lignende mærker. Vel at mærke uden det er en dårlig rytter eller hård hånd som forårsager det.

Derfor kan de være en god ide, med jævne mellemrum, lige at tjekke din hests mund og tunge for at se at alt derud som det skal være.

Er man konkurrencerytter er det også god træning, da det er samme tjek up man kan risikere at komme igennem, hvis man render i en udstyrs kontrol. og self. skal vores heste ikke have sår og skader i munden.

Kandar

Kandar er jo næsten en hele historie for sig selv. Udvalget at stænger rækker sig nærmest i det uendelige, mht udformning, tykkelse, materiale, vinkel og str. på bue etc.

Bruger man en dygtig dyrlæge eller (evt. tandlæge) til tænder kan man tit lige få en snak om, hvordan ens hest ser ud i munden. Har den en stor tunge, høj eller lav gane, runde eller skarpe lader etc.

Alle disse ting danner lidt grundlag for, hvilken stang hesten skal gå på. Har man en hest, som trives godt på trense bid og har en “god mund”, er overgang til kandar typisk uproblematisk.

Jeg vælger typisk et underlagsbid i samme type som trense biddet. Jeg starter med en stang med medium højde på buen. Jeg vælg

er igen en stang og bridon som ikke er for tykke, netop fordi mange heste ikke har så meget plads i munden.

Er hesten lidt til den sensitive siden syntes jeg tit en baby stang (altså stang med 5 cm side stænger) giver hesten en god oplevelse. Så kan man altid skrue lidt op og ned, som man føler der er behov for.

 

Opsummering

Det var lidt om mine tanker. Generelt er jeg lidt et “keep it simpel” menneske mht. bid valg.

Jeg ikke tror tingene altid skal fikses ude i munden. Men mund problemer normalt kommer andre steder fra i hestens krop. Hvor vi som rytter, overhører signalerne, så længe at vi får et problem. Til gengæld er jeg også af den overbevisning, at vi skal give hesten, de bedste betingelser for at arbejde bedst og mest korrekt.

Så start med at få tjekket tænderne. Start så med den mest simple løsning, hvis det ikke virker, kan man arbejde sig videre derfra.

God ridetur