Nye prioriteter

Nok har jeg aldrig dyrket hestesporten på et højt og seriøst plan, men inden jeg blev mor, blev der redet væsentligt flere stævner end i dag.

Jeg blev mor i en alder af 18 år. Jeg havde på daværende tidspunkt en ung fuldblods hoppe, jeg selv havde uddannet. Lizell havde jeg startet en del stævner på og kunne med god forældreopbakning forsætte lidt efter Christian var født.

Der skulle gå 8 år, før jeg blev mor til 2. Min datter Aviaya er knap 1 år gammel, da jeg bytter mig til Tsandro Song.

Han var en trofast kammerart! I daglig tale gik han under navnet Store.

Store var tysk oldenborg og havde med tidligere ejer gået springstævner på landsplan.

Det  var nok også grunden til, han fik mig tilbage på stævnepladsen.  Stævnerne blev nøje udvalgt, da det jo skulle passe med en børnefri weekend..

Vi red blandt andet klubmesterskab, vandt en LB* og havde alt i alt mange gode ture sammen.

Det var sorgens dag, da jeg måtte sende ham på de evige græsmarker, efter 3 års venskab.

 

Et nyt eventyr startede herefter med min smukke Rhea. Hun var en stædig, men skøn hoppe jeg havde håbet at skulle nå en masse med. Rhea var tidligere military hest og havde levet størstedelen af sit liv i Tyskland. Hun kom til mig i en alder af 17 år, og fungerede hos mig som den ultimative allround hest.

Sommeren 2020 flytter jeg Rhea ud til mine forældres landejendom i Vrønding. Her er det som om der falder en brik på plads for hende. Den daglige håndtering bliver væsentligt nemmere og hun lyser pludselig mere op!

Vi får startet op på undervisning igen hos Maria Langhoff, og timerne tilbragt i engen er utallige.

Den 20. maj 2021 fyldte Rhea 20 år. Jeg havde sprunget hende let hjemme og sluttede af med en lille tur ud i det blå. Det var det flotteste vejr, som vi vist begge nød til fulde.

Hvad jeg ikke var klar over var, at dette skulle blive den sidste tur.

Da jeg kommer ud til Rhea dagen efter, ville jeg nøjes med at fodre hende på folden. Da hun er færdig, går jeg videre til vores shetlandsponyer længere nede på marken. Da jeg vender mig om, ser jeg at Rhea er oppe at slås med en af de andre heste. Hun bliver ramt meget uheldigt på det ene bagben. Inden for en time herefter måtte jeg sende Rhea på sin sidste rejse. En rejse jeg slet ikke var klar til. Det var jo meningen, vi skulle nyde livet sammen, mange år endnu.

Man græder, til man ikke kan mere, stopper op og husker på det gode man havde sammen. Jeg husker de gode ture, jeg havde på hende, og det frirum hun gav mig. Men størst af alt, jeg gav Rhea den endestation, jeg havde lovet hende.

Nu kommer Kløver ind i billedet.

Hun kom til os rå i en alder af 14 år direkte fra avler. Min far købte hende med henblik på at at køre to spand med hans DV.  Vogn har hun ikke gået for endnu, men hun er blevet tilredet, og hun gør det så godt. Hun gør det faktisk så godt, at min mor Britta kom til hest efter godt 35 år. Min mor har altid være bange for heste, trods hestene altid har været en del af familien. Det siger meget om Kløvers sind.

Som jeg skrev tidligere, så var jeg ikke klar til, at rejsen med hestene skulle slutte.

Og for første gang i mit liv, er jeg blevet part rytter 😄 Jeg har fået lov til at kaste min kærlighed på Kløver. Hun er på gangske kort tid vokset meget på mig

Hun er på mange måder en modsætning til Rhea, og her må man jo tage det sure med det søde. Hun har meget at lære, men det er helt fantastisk at arbejde med en hest, som er så lærenem og god i al omgang. Vi er startet til bomtræning hos Maria, og heller ikke det at læsse hende i traileren og køre et nyt sted hen, kan få hende til at reagere anderledes.

Kløver har også fået mig til at indse, at stævnerne ikke er det som, vægter højest. Jeg er med alderen blevet mindre modig og sætter mere pris på de hyggelige ture med lidt seriøs ridning ind i mellem.  Jeg ved endnu ikke om der skal en ny hest til en dag, det må tiden vise. Og det er jo desværre, sådan at min mor ikke er til at forhandle med, så jeg må “nøjes” med at låne Kløver 😉 ha ha