Julie Stenmann Christensen,  Nyheder

Overgangen til en ny hest

Overgangen er svær, når man har redet den samme hest i mange år!

Efter at have ledt længe, har vi nu fundet en hest mere jeg kan ride. Jeg har prøvet de fleste af de heste vi har i stalden, men de har bare ikke passet til min ridestil. Heldigvis da jeg skulle prøve den Aller sidste hest vi havde, var det et match.

Det er fest at avle heste selv, og vi har besluttet os for ikke at købe hestene – De er både dyre og svære at finde. Birkely’s Ballarina som jeg har redet i 2,5 år er min bedste ven, hun har taget mig fra 90 cm til 135 cm på bare 2 år. Men jeg savnede at have en anden hest jeg kunne øve mig på, en som jeg kunne tage fra de helt små klasser til de højere.

Navnet på min nye hest er Cala´Dor, hun er en fantastisk dejlig hoppe efter Cornettino Ask og Bøgegaardens Capello. Vi har nu startet to stævner samme 3×100 cm og en enkelt 105 cm. Udover at Cala´Dor lærer noget, så lærer jeg også en hel del.

Der er ingen tvivl om at det er svært, jeg har været van til at ride Ballarina i 2,5 år og nu har jeg lige pludselig fået en ny. Selvom jeg har haft min pony Duchess har det alligevel været noget andet at få en stor hest. Cala´Dor er en hest som har en ben i hvert hjørne, men ellers er hun super arbejdsom og vi har allerede knyttet et stærkt bånd.

Stævne opdatering – Ballarina og jeg var i august til to internationale stævner, VM i herning hvor vi red CSI2** tur for første gang. En rigtig hurtig tur, hvor vi havde vundet hvis vi ikke havde revet sidste spring. Og en placering anden dagen, sidste dag fik vi to bomme. Så var vi også i Hjallerup, hvor vi fik hevet en masse placeringer med hjem i den CSI2** tur – en 3, 4 og 5 plads. For nogle uger siden var vi på sjælland og ride, vi havde nemlig kvalificeret os til hold DM finalen. Bunden var lidt træls så vi fik nogle bomme, men anden dag vandt vi 130 cm. Derudover har Cala´Dor og Duchess også været ude, hele to weekender i træk. Duchess var nul i en trænings runde og i denne weekend fik hun bare en enkelt bom i LA1*. Cala´dor og jeg var til vores første stævne i sidste uge, hvor vi fik nogle super lærerige runder i 100 cm – En tur med to bomme og en nulrunde. I denne weekend startede vi 100 cm og 105 cm, vi var nul i første runde og så var hun en smule træt i anden runde som resulterede i to bomme.

Jeg er så glad for, at det endelig er lykkedes at finde endnu en stjerne til teamet.

Tusind tak for at læse med – Julie Stenmann Christensen

 

fb-share-icon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Wordpress Social Share Plugin powered by Ultimatelysocial